Videbæk

Westergaards Hotel dropper a la carte

Med udgangen af november lukker a la carte-restauranten i Videbæk. Hotellet vil fremover fokusere på selskaber.

Det er for svært at skaffe og fastholde personale. Derfor har Bent Graakjær, der er indehaver af Westergaards Hotel i Videbæk, besluttet at lukke sin a la carte-restaurant.

"Vi tager konsekvensen af, at det i branchen er umuligt at hente og fastholde personale. Det er ikke et specielt problem for Westergaards Hotel, det er generelt for branchen. Aldrig har folk gået så meget ud at spise som nu, men der er heller aldrig lukket så mange restauranter som nu. Det er umuligt at få og fastholde kokke," siger Bent Graakjær til Dagbladet.

Han fortæller, at man i stedet vil satse på selskaber, og at man stadig kan få bord, hvis man er mindst ti personer, og man bestiller på forhånd.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark