Videbæk

Ugens korte nyheder fra Videbæk

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Videbæk på to minutter.

Erhvervsnyt

Intet at berette. 

Nyt fra politiet 

En 46-årig kvinde fra Herning blev taget for butikstyveri i brugsen i Spjald onsdag klokken 15.15. Hun havde forsøgt at stjæle varer for cirka 700 kroner.

Politiet har opklaret, hvem der begik hærværk mod Vestjysk Bank i Videbæk den 28. september, hvor der blev smidt en blomstkrukke ind gennem bankens indgangsparti. Videoovervågningen viste, at det var en 30-årig mand, som har erkendt forholdet, og som nu er sigtet i sagen.

En 50-årig kvinde fra Troldhede fik sig noget af en chokerende oplevelse, da hun mandag morgen gik på Bredgade i Skjern. Kvinden hørte stemmer bag sig - og i det samme snuppede en forbipasserende cyklist hendes taske med pung, der indeholdt kørekort og andre personlige papirer, samt mobiltelefon og briller. Tyveriet gik så hurtigt, at alt hvad kvinden nåede at se, var, at det var en mand. Episoden fandt sted i tidsrummet 07.00-07.45, og politiet hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.

Søndag den 20. oktober klokken 10.40 blev politiet ringet op af en kvinde fra Videbæk, der fortalte, at hun var blevet udsat for vold. Hun havde overnattet hos en bekendt, og om morgenen var hun blevet trukket ud af sengen, skubbet og slået, oplyste hun. Politiet tog ud på adressen, hvor man mødte manden, som blev sigtet for vold.

Navnenyt

Svend Aage Christensen, Videbæk, er død, 93 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify