Videbæk

Ugens korte nyheder fra Videbæk

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Videbæk på to minutter.

Friskole gør det godt

Videbæk Kristne Friskole er blandt de skoler i landet, der gør det bedst, når man måler på, hvilke skoler der leverer de bedste resultater ved afgangsprøverne i forhold til, hvad man kan forvente. Det viser en undersøgelse, som den liberale tænketank Cepos har foretaget, skriver Videbæk-Spjald Avis. Ifølge undersøgelsen kommer friskolen ind på en tredjeplads ud af de over 1.400 undersøgte skoler. 

Erhvervsnyt

Knud Koldborg Sørensen har stiftet selskabet 542 IVS i Videbæk. Selskabets formål er at udføre import, eksport, salg og produktion. 

EMC Spjald IVS har anmodet Skifteretten om at blive opløst. 

Dan Clausen, Mark Clausen og Mads Arne Gråkær Jespersen udgør bestyrelsen i det nystiftede selskab Videbæk Spedition & Transport ApS med Dan Clausen som formand og Mads Arne Gråkær Jespersen som direktør. Selskabets formål er at drive virksomhed inden for transport og spedition. 

Nyt fra politiet

Butikken Stof og Sycentret på Bredgade i Videbæk har haft indbrud i tidsrummet torsdag den 24. januar klokken 18 til fredag morgen den 25. januar. Et vindue er brudt op, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget.

En 20-årig mand i Barde blev stoppet klokken 1.50 natten til søndag den 27. januar. Politiet mistænkte ham for at køre i påvirket tilstand.

Et 55 tommer tv af mærket Samsung blev lørdag den 26. januar i tidsrummet 12.00-14.40 stjålet fra en villa på Birkevænget i Videbæk. Tyven er kommet ind ved at bryde en terrassedør op.

Sølvtøj, smykker og spiritus - blandt en Stauning Whisky – er fredag den 25. januar klokken 8.00-12.30 stjålet fra en landejendom på Ølstrupvej i Spjald. Tyven eller tyvene er kommet ind ved at knuse en rude med en sten.

Videbæk Kirke har haft indbrud i tidsrummet fredag den 25. januar klokken 14.00 til lørdag den 26. januar klokken 7.00. Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op, men der er ifølge vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi ikke stjålet noget.

Hele huset på Nørregade i Videbæk blev gennemrodet under et indbrud mandag den 28. januar klokken 11-20. Tyven kom ind ved at bryde et vindue op, men forlod tilsyneladende villaen med uforrettet sag, for der er tilsyneladende ikke stjålet noget.

Alle fem anholdte nægtede sig, ifølge anklager Kira Laugesen, skyldige, da de blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Herning, hvor de var sigtet for at have stukket to personer med en kniv på en adresse i Barde søndag den 27. januar om aftenen. De fem personer, fire mænd og en kvinde, blev fængslet i fire uger, hvilket de alle straks kærede til landsretten. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Landsretten stadfæstede efterfølgende kendelsen. 

LÆS OGSÅ: Kvinder fik stjålet pung i Spjald og Skjern

Navnenyt

Elna Sofie Nielsen, Spjald, er død. 

Erik Grønbæk, Videbæk, er død. 

LÆS OGSÅ: Anders Lund kåret til årets ildsjæl i Vorgod-Barde

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark