Videbæk

Tre udlændinge er anholdt for butikstyveri

Brugspersonale i Videbæk havde set mændene køre i bil, som politiet fandt.

Superbrugsen i Videbæk havde tirsdag besøg af to butikstyve, der stjal spiritus og to par strømper. Politiet blev tilkaldt og anholdt de to udenlandske, asylansøgende mænd.

Personalet i brugsen mente, de før havde set mændene køre i bil. Bilen blev fundet ved Netto, hvor der sad en udenlandsk mand, som ligeledes blev anholdt. I bilen fandt politiet desuden tre barbermaskiner samt en urtekniv.

De tre mænd er fortsat anholdt og skal måske senere i dag fremstilles i grundlovsforhør, oplyser Bjarne Højgaard, politikommissær ved Lokalpolitiet i Ringkøbing.

Det drejer sig om en 40-årig mand fra Hviderusland, der bor på asylcentret i Hanstholm, en 31-årig mand fra Ukraine, der har adresse på asylcentret i Birkerød samt en 54-årig mand fra Hviderusland, der bor på asylcentret i Holstebro.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify