Videbæk
Kvinde indlagt efter brand i ældrebolig i Videbæk
Kvinden er ikke-ryger, så politiet ved endnu ikke, hvordan branden kunne opstå.
Tidlig torsdag morgen ved 04.50-tiden blev en ældre kvinde hjulpet ud af sin ældrebolig på Kirke Allé i Videbæk, efter at der var opstået brand i hendes soveværelse.
Det var nogle personer, som ved et tilfælde kom forbi i området, der kom kvinden til hjælp.
Hun er nu indlagt på sygehuset til observation for røgforgiftning.
Politiet fortæller, at kvinden er ikke-ryger, og at man derfor ikke har noget bud på, hvordan branden er opstået.
Politiet forventer at komme til at tale med kvinden i løbet af formiddagen.