Videbæk

Jeanettes hjerte banker for hallen, håndbold og fællesskab

Håndboldtræner med mere i Troldhede Gymnastik og Idrætsforening Jeanette Kirkegaard Sørensen regner hellere sin tid i glæde end timer.

Hvornår mødte du første gang Troldhede Gymnastik og Idrætsforening?

Mine forældre og søstre spillede håndbold her i hallen, så jeg kom vel bare med i sportstasken. Badminton var den første sport, jeg deltog i her. Da var jeg 8-9 år. Siden har jeg også spillet fodbold, håndbold og gået til gymnastik i TGIF.

Hvordan var det møde?

Fantastisk. Når man er lille, er fritter og saftevand til 3 kroner glasset stort, og her var der altid andre børn at lege eller spille bold med. Hallen rummer et fællesskab, som jeg lægger vægt på at give videre til mine egne børn. De to store på 12 og 10 spiller håndbold og går til gymnastik, og min store pige, Anna, er også ungleder. De to små på 3 og 2 kommer med herom, som jeg selv gjorde.

Hvornår fik du din nuværende post som træner?

Jeg begyndte som hjælpetræner, da jeg gik i 8. klasse og stort set været i gang siden. TGIF’s U12-piger, som lige har sluttet sæsonen med at vinde deres pulje, har jeg trænet, fra de begyndte som 5-årige. En større hofteoperation sidste år satte en stopper for min egen tid på banen, så Tak! til klubben for at satse på mig som træner for dameholdet, også da jeg sad i kørestol. Seniordamerne og jeg tager vores tredje sæson sammen efter sommer.

Hvad laver du?

Jeg sørger for et godt fællesskab, og at spillerne har det godt - uanset niveau. Her er og skal være plads til alle. Når vi spiller kamp, er jeg så også den type træner, som hverken sidder stille eller tier stille. Og aktuelt arbejder Erna Michaelsen fra håndboldboblen og jeg på at få gang i noget Five-a-side håndbold, så vi gamle, udtjente spillere også kan komme i boldberøring og få noget at løbe efter.

Hvor meget tid lægger du i foreningen?

Hvis du spørger familien: meget! Men jeg elsker det. Hallen er mit andet hjem, og med en halmutter som Tove (Kølbæk, red) er stemningen altid båret af smil og varme.

Hvordan fordeler tiden sig?

I kampsæsonen er jeg nok 6-8 timer om ugen i hallen og et eller antal timer går med aktiviteter ud af huset. For eksempel hvis nogle af de andre sportsgrene har brug for stævnehjælp. Jeg har aldrig regnet i tid på den måde, og det vil jeg heller ikke begynde at gøre nu, for det kan ikke gøres op i timer, hvor meget det varmer mit hjerte at se den idrætsglæde og det sammenhold, som foreningslivet giver folk.

Hvad kan du bedst lide?

At se når U12-piger knækker koden og pludselig tør begynde at skyde på mål og så scorer den ene kasse efter den anden! At se et barns glæde over sit første mål og se de andre piger juble på den spillers vegne; det er så stort og jeg bliver rørt. Så har man udrettet noget!

Hvad gør du mest af pligt?

For mig er ’pligt’ forbundet med noget halvhjertet, så det gør jeg ikke. Når vi for eksempel gør toiletter rene på Bork Havnefestival for at tjene penge til TGIF, så gør vi det helhjertet og ordentligt – og hygger os imens! Jeg yder den dag, men fortjenesten er foreningens, ikke min, og kun ved at være og løfte i flok skaber og bevarer vi en forening, som er til glæde for os selv og hele lokalsamfundet. Uden hallens mange aktiviteter for unge, ældre og børn, hvem ville så bo her?

Hvad har været din største oplevelse med TGIF?

Jeg elsker mit håndbold, og jeg har oplevet at spille Serie 3 med mine storesøstre. Men det største er nok byfesten. Jeg er blæksprutte i den boble og flytter nærmest om i hallen, mens byfesten står på. At se hele byen samlet, se de ældre glæde sig over de små børn, se de store unger lave fis og ballade, se folk gense hinanden, når tidligere naboer eller gamle hold- eller klassekammerater kommer hjem til Troldhede for at være med. Dé gensynskram er nogle af de glimt, som altid står stærkest for mig, når vi runder af søndag aften.

Hvad har foreningsarbejde lært dig?

Fællesskab. At acceptere andres meninger uden at være bange for at sige sin egen. At mennesker trives bedst, når vi passer på hinanden, hjælpes ad og har noget at mødes om. Glæden ved at kunne glæde andre.

Hvad kendetegner jeres forening?

Fællesskab. Vi er en lille hal med plads til alle og en forening med respekt for alle sportsgrene – og leveringsdygtig i talenter til større klubber.

Hvad er jeres største udfordring?

For TGIF: At hallejen er så høj, at den kan stå i vejen for den kreative udfoldelse. For Evan (Stampe, medtræner, red.) og mig: at holde på vores spillere, når de rykker op til U13. Med skoleskift i to retninger efter 6. klasse følger nye venner og nye muligheder for aktiviteter uden for Troldhede.

Hvad er dit bud på løsninger?

Billigere halleje i RingkøbingSkjern kommune, så vi kan få flere tilbud og dermed flere aktive i hallen.

At blive ved at lave attraktive aktiviteter omkring pigeholdet, så de unge har det godt her.

Og så måske spille lidt på den fordel det giver, at pigerne har kendt os, siden de var helt små.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify