Videbæk

Fabriks-bygning oversprayet med graffiti

Politiet efterlyser vidner til graffiti-hærværk på bygning i Videbæk.

En eller flere personer har lavet graffiti på en fabriks-bygning på N.C. Madsensvej i Videbæk. På skorstenen har de skrevet ordet "goglin" og på muren har det skrevet noget ulæseligt med sort maling. Desuden har de skrevet "B" på et vindue, ligeledes med sort maling og på en port har de skrevet "BL 14" med rød maling.

Hærværket er sket fra søndag den 30. juni klokken 19 til dagen efter klokken 05.30.

Bjarne Højgaard, politikommissær ved Lokalpolitiet i Ringkøbing, oplyser, at politiet har ingen mistanke om, hvem hærværksmændene er, men han hører gerne fra folk, der eventuelt ved noget på telefon 114. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify