Videbæk

Til spejder gør pigerne alt det sjove

Siden 1961 har Birgit Andersen været aktiv del af De grønne pigespejdere i Videbæk.

Birgit Andersen, Videbæk, er pensionist. Skoleleder på Herborg Friskole 2005-2014. Uddannet lærer og blomsterdekoratør. Tovholder for minispejdere og spirere i De grønne pigespejdere i Videbæk. Medstifter af Videbæk Tambourkorps og medstifter af VAM’s forløber; Musikvinten. Hun og datteren, Marianne Andersen, har skrevet De grønne pigespejderes 100 års jubilæumssang samt vers til mange andre sange i Spejdersangbogen. Holder Billedskole for Børn som klubtilbud i Herborg.

Hvornår mødte du første gang De grønne pigespejdere i Videbæk?

Det husker jeg så godt. Jeg var ti år og hørte nogen komme syngende forbi Skjern, hvor vi boede på Skjernvej. Dér gik en flok piger med rygsække og uniformer; det så så hyggeligt og dejligt ud. Det var en spejderpatrulje på tur, så spejder ville jeg også være.

Hvordan gik det?

Dengang skulle man være fyldt elleve år, så jeg kom med, så snart jeg kunne og har betalt kontingent til De grønne pigespejdere siden 1961. En gang om måneden mødtes vi alle i Bethania, og de øvrige uger blev vores patruljemøder holdt i private hjem. Vi gik og cyklede også meget i naturen; det var sagen for mig. Første gang var selvfølgelig interessant at se, hvordan en 17-årig patruljeleder boede, men jeg kunne bedst lide at være ude. Da jeg var 15, kom jeg på patruljelederkursus i Korsør; en fantastisk lejr! Derefter fik jeg min egen patrulje, Viberne. Vi ni piger blev sammen i mange år.

Hvordan gik vejen til dit nuværende engagement?

Fra 1968 kom Tambourkorpset til at fylde meget, men jeg blev ved at være spejder. Både i seniorpatrulje og som gruppeleder i Videbæk i mange år. Først i 2009, da jeg blev skoleleder i Herborg, droslede jeg ned til en Augusta-patrulje, som kun mødes en gang om måneden. En blodprop resulterede desværre i, at jeg måtte gå på pension i 2015. Jeg savnede samværet med børn rigtig meget, så sammen med Anette Kassentoft tog jeg fat på at starte minispejdere for de fire-seks-årige. Der var ikke mange grønne pigespejdere tilbage i Videbæk, men heldigvis havde tre af pigerne lyst til at blive og fortsætte som hjælpeledere for de mindste. Vi blev hurtigt flere, og to voksenledere er siden kommet til fra Ringkøbing.

Hvad laver du?

Jeg planlægger lege, løbsposter og aktiviteter til onsdagens spejdermøde for minispejdere og spirer og sender hver søndag unglederne en mail med oversigt over, hvad der skal ske, og hvem sørger for hvad. Det elsker de. Jeg har spurgt, om de gerne vil selv, for de er rigtig dygtige og kunne sagtens, men lige nu har vi den her model. Min fysik forhindrer, at jeg kan være meget med ude, men jeg er i spejderhuset hver onsdag som "bedstemor", hvis nogen af de små skulle blive kede af det.

Hvor meget tid lægger du i spejderarbejdet?

Planlægningen spekulerer jeg over fra gang til gang - skal vi følge op på noget, skal vi sætte nyt i gang? Desuden passer jeg vores facebookside og tager mig af annoncering. Så det kan være alt fra en time til et par dage om ugen.

Hvorfor er du blevet ved som spejder?

Fra begyndelsen mødte jeg kvinder, Marie Dalgaard og Else Bach Christensen, som var gode til at lære os piger at kende og møde os, hvor vi var. Her var en omsorg og et fællesskab uden drenge, så pigerne kunne komme til det sjove; hugge brænde, lave bål, gå frit på opdagelse i naturen. Lejrlivet var altid en af mine store glæder. Musikken har fyldt meget gennem tambourkorpset, men det har naturens lyde og stilhed bestemt også. Takket være spejderlivet nyder jeg for eksempel at kunne genkende de fleste danske fuglestemmer.

Hvilken rolle spiller De Grønne Pigespejdere i dit liv?

En enormt stor rolle. 50 procent af mit liv, vil jeg sige. Man er ligesom grøn pigespejder, uanset om man er på arbejde eller i sin familie, båret af en grundtone af at turde kaste sig ud i alt muligt. At være kreativ og omsorgsfuld for andre – og for sig selv. Jeg kan rigtig godt lide at få børn til at føle, at de er noget og at de kan noget. Hvad har været din største oplevelse med De grønne pigespejdere?

Det kan jeg jo ikke sige! Lejrene har været fantastiske, og det var også stort at arrangere englandsture med genvisit for spejdere og tambourkorps i 80’erne. Det skabte mange blivende venskaber og kontakter mellem Videbæk og England.

Hvad har spejderarbejdet lært dig?

At alle mennesker har kvaliteter, og at vi alle sammen er gode nok.

Hvad kendetegner De grønne pigespejdere i Videbæk i dag?

Fremdrift. Alle lederne brænder for arbejdet, og pigerne hygger sig og knokler på med de opgaver, vi giver dem.

Hvad er jeres største udfordring?

At Videbæk har rigtig mange andre aktiviteter for de samme aldersgrupper på samme tid. Uanset om det er håndbold, svømning, badminton, spejder eller noget andet bliver vi alle ramt, når børnene skal vælge, fordi de ikke kan gå til to ting på samme tid.

Hvilken løsning kunne du forestille dig?

Et koordineringsmøde mellem foreningerne så vi kunne forsøge at finde fælles fodslaw, og så vores arrangementer ikke kommer til at ligge oven i hinanden og så tilbuddene til de forskellige aldersgrupper fordelte sig hen over ugen.

De Grønne Pigespejdere Videbæk. Formål: At gøre piger og kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale. At drive spejderarbejde i overensstemmelse med spejderloven og det internationale spejderløfte og at forkynde evangeliet for spejderne i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske bekendelse. Hjemsted: Spejderhuset Bakkebo, Bakkevej 1, Videbæk. Medlemmer: 35-40 aktive minispejdere, spirer og spejdere i den netop begyndte sæson. Fem voksenledere, tre hjælpeledere og Birgit Andersen. Stiftet: 1960. På landsplan fejrer organisationen 100 års jubilæum i år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify