Vestjylland

Ugens korte nyheder fra Ringkøbing

Bliv opdateret på ugens vigtigste nyheder fra Ringkøbing på to minutter.

Flere hundrede tilskuere 

Det var ikke få mennsker, der kom og så den festlige parade. 

LÆS MERE: Ur-Nat tiltrak flere og flere mennesker

SE OGSÅ: Foto-galleri fra opførelsen på vestnyt.dk's facebookside.

Kommuner får økonomisk støtte 

Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner etablerer turistmedestinaion.

LÆS MERE: Fælles turisme-destination har fået tilsagn om 3,4 millioner kroner

Landdistriksrådets pulje-kasse får stort bidrag 

Intet mindre end en halv million kroner ryger direkte i Landdistriksrådets pulje. 

LÆS MERE: 500.000 kroner i Landdistrikts-rådets kasse

Fest - også på hverdage

I studenterugerne må restauratører i Ringkøbing-Skjern Kommune genre holde åbent efter midnat. 

LÆS MERE: Restauratører må holde længere åbent for studenterne

Det kan lade sig gøre at vinde VM-guld

Murer Nicolai Asmussen fra Videbæk fik guld ved World Skills 2011 i London. Dermed giver han nok de 14 unge håndværkere, der netop er rejst til World Skills 2019 i den russiske by, Kazan, et par tips. Nicolai Asmussen er nemlig en af håndværker-landsholdets to teamledere. 

LÆS MERE: To lokale firmaer sender håndværkere til World Skills

Kommunen efterlyser kandidater

Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer borgerne til at sende forslag til, hvem der skal have en kontant skulderklap på 5.000 kroner samt et diplom, for den sociale indsats i løbet af året.

LÆS MERE: Du kan indstille kandidater til Frivilligprisen 2019

Det gamle Ådselkogeri ved Ringkøbing bliver til boksecenter. Svend Rasmussen promotor og står bag QProBoxing, som har købt og ombygger de tidligere festlokaler til det første af tre planlagte boksecentre. QProBoxing har otte professionelle. Boksecentret, der bliver hjemsted for Rindum Bokseklub, får desuden værelser til overnatning, oplyser Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Erhversnyt 

Virksomheden Kaba Tim A/S i Tim er opløst ved erklæring. Brian Andersen (formand), Helle Husted Andersen og Kjeld Andersen er fratrådt bestyrelsen. Kjeld Andersen er fratrådt direktionen. 

Skifteretten i Herning har modtaget anmodning om opløsning af firmaet Overby Transport ApS i Ringkøbing.

Anmodning om opløsning af selskabet Elkoremarr Invest IVS i Ringkøbing, jf. selskabslovens § 225 sendt til Skifteretten i Herning. Michael Lodahl Jensen er fratrådt direktionen. 

Anmodning om opløsning af selskabet Master Innovations ApS i Ringkøbing, jf. selskabslovens § 225 sendt til Skifteretten i Herning. Peter Braüner, adm. dir, er fratrådt direktionen. 

Dorte Lindholm har stiftet virksomheden Lindbra Holding ApS i Ringkøbing. Selskabets formål er at eje aktier og anparter samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Dorte Lindholm er tiltrådt direktionen. 

Skifteretten i Herning har opløst firmaet Easy-Box IVS i Ringkøbing ved erklæring. Marianne Kirkgaard er fratrådt direktionen. 

Nyt fra politiet 

Der er begået hærværk på ungdomsklubbens lokaler i Ringkøbing. Det er sket fra torsdag klokken 17.00 til fredag klokken 10.15. Man har ødelagt nogle tagplader, og en engangsgrill har været antændt på et bord, som er blevet beskadiget af dette. Der vurderes at være skader for cirka 15.000 kroner.

Fredag klokken 20.45 stak en bilist af fra en regning hos Shell i Ringkøbing efter at have tanket diesel på sin bil. Der er videoovervågning på stedet, som politiet nu ser nærmere på.

Der er begået hærværk mod Højmark Børnehus i weekenden, hvor en urtepotte er blevet kastet gennem et vindue. Det er sket fra fredag klokken 15.30 til søndag klokken 12.39.

En kabelsøger, en generator af mærket Honda og en PC er blevet stjålet fra en varebil, der stod parkeret på No Bygade i No. Det er sket fra torsdag klokken 15.30 til mandag morgen klokken 7.00.

Der har været et forsøg på indbrud i en villa på Præstevej i Faster. Det er sket fra mandag klokken 8.00 til 11.30. Man har forsøgt at bryde et vindue op, men man er ikke kommet ind

På Holstebrovej mellem Ulfborg og Tim kørte en person mandag aften ved 20-tiden i grøften. Han kørte i en traktor og ville trække ind til siden af hensyn til bilerne bag ham. I den forbindelse gled traktoren i grøften og væltede om på siden. Manden kom ikke noget til.

Forleden fik politiet en anmeldelse om, at et skilt på Jagtvej i Ringkøbing var blevet stjålet. Politiet kan nu oplyse, at skiltet er fundet.

Der er tirsdag stjålet smykker og kontanter i euro og norske kroner ved et indbrud på Ølstrupvej i No.

En kvinde er blevet sigtet for ikke at overholde sin vigepligt i forbindelse med et færdselsuheld tirsdag morgen i krydset Ringkøbingvej og Lemvej. Hun kom kørende fra Lemvej og fortsatte ud i krydset, hvor hun kørte sammen med en bilist, der kom kørende fra Skjern. Ingen kom noget til ved uheldet.

Torsdag aften var en 45-årig mand og en 57-årig kvinde kommet op at slås på Herningvej ved Q8 i Ringkøbing. Det endte med, at politiet måtte skille de to parter ad.

Navnenyt

Michele Nucera, Ringkøbing, er død, 60 år.

Finn Grønlund Christensen, Tim, er død, 46 år.

Birthe Lyager Jensen, Lem St., er død, 73 år. 

Bente Juulsgaard Andersen, Rindum, Ringkøbing, er død, 66 år.

Christian Andersen er den 1. august ansat som investeringsrådgiver i Ringkjøbing Landbobanks Fonds-/Udlandsafdeling i Ringkøbing. Christian Andersen, der bor i Varde, kommer fra en tilsvarende stilling i Sparekassen Nr. Nebel og Omegn.

Mette Stræde Enevoldsen er den 1. august ansat som stabs- og administrationsmedarbejder i Ringkjøbing Landbobanks Backoffice Fondsafdeling i Ringkøbing. Mette Stræde Enevoldsen, der bor i Ringkøbing, kommer fra en stilling hos Gældsstyrelsen i Ringkøbing.

Lone Klinkby er dem 1. august ansat som erhvervsrådgiver i Ringkjøbing Landbobanks Erhvervscenter i Ringkøbing. Lone Klinkby bor i Holstebro og kommer fra en stilling hos Skattestyrelsen.

 

LÆS OGSÅ: Videbæk Tennisklub anlægger padel bane

LÆS OGSÅ: Redningstjenester fandt en savnet 55-årig fjordfisker død

LÆS OGSÅ: Flot og farverig "Kulturfangst"-parade i Hvide Sande

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify