Torsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern
Kvinde idømt fire års fængsel
En 36-årig kvinde fra Skjern er blevet idømt fire års fængsel for mishandling af sin søn, fra sønnen fra halvandet år, til han var seks år. Retten fandt det bevist, at kvinden havde tappet sønnen for blod over en længere periode, hvilket af retten blev betegnet som et råt og brutalt personangreb på sønnen. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Røgeriet ændrer sit koncept
Hvide Sande Røgeri skriver på sin Facebook-side, at man har valgt fra næste sæson at holde lukket i restaurant Spisestedet i vinterhalvåret, fordi det er for svært at skaffe det nødvendige personale. Røgeriet skriver desuden, at man har planer om en række nye tiltag, blandt andet en ny og forbedret buffet samt et nyt menukort.
Erhvervsnyt
Lars Hovmark Eriksen og John Willemoes Ladefoged har stiftet selskabet Små til små IVS i Hanning. Selskabets formål er handel med fødevarer produceret af små lokale fødevareproducenter.
Dennis Eldgård Dahl er blevet direktør i det nystiftede selskab Unique Biler Skjern A/S. Bestyrelsen består af Hans Ejner Jepsen, Dennis Eldgård Dahl, Leif Jensen og Jesper Holdgaard Jepsen med førstnævnte som formand. Selskabets formål er at drive detailhandel med salg af personbiler, varebiler, minibusser og lignende.
Nicolai Gammelgaard Jacobsen har stiftet selskabet Ringkøbing-Skjern Liftudlejning A/S i Skjern med sig selv som direktør. Bestyrelsen består af Niels Peter Jacobsen, Jesper Jørgensen og Nicolai Gammelgaard Jacobsen med førstnævnte som formand. Selskabets formål er at drive liftudlejning i Danmark.
Maria Lund Hindsgaul har stiftet selskabet Lund SEOtekster IVS i Søndervig. Selskabets formål er salg af SEO-tekster.
Kaare Kristoffer Kolbæk Kristensen er blevet direktør i det nystiftede selskab LRN Ejendomme ApS i Rimmerhus ved Videbæk. Selskabets formål er køb, salg og udlejning af fast ejendom.
Nyt fra politiet
En 23-årig mandlig bilist blev onsdag klokken 18.20 stoppet på Kærvej i Videbæk mistænkt for at være påvirket af narkotika. Han blev i den forbindelse testet, og testen bekræftede politiets mistanke. Politiet valgte derfor at konfiskere mandens bil.
Politiet har fået anmeldelse om et indbrud i et sommerhus på Søndergade i Hvide Sande. Der ser ikke ud til at være stjålet noget, men det ser ud til, at indbrudstyven har overnattet i soveværelset.
Navnenyt
Intet at berette.