Torsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern
Ringkøbing Håndbold fyrer træner
Ringkøbing Håndbold, som spiller i den bedste danske kvindeliga, har pr. dags dato fyret træner Mads Brandt.
LÆS MERE: Her er Ringkøbing Håndbolds nye træner
Portræt af Dorthe Krogsgaard
Vestnyt.dk bragte torsdag aften et portræt af Dorthe Krogsgaard, der driver et stort landbrug på Holmsland sammen med sin mand Asger Krogsgaard.
LÆS MERE: Dorthe Krogsgaard er virksomhedens røde tråd
Erhvervsnyt
Likvidationen af NJW A/S i Hvide Sande er afsluttet.
Dan Clausen, Mark Clausen og Mads Arne Gråkær Jespersen udgør bestyrelsen i det nystiftede selskab Videbæk Spedition & Transport ApS med Dan Clausen som formand og Mads Arne Gråkær Jespersen som direktør. Selskabets formål er at drive virksomhed inden for transport og spedition.
Nyt fra politiet
De fem personer, der tirsdag ved Retten i Herning blev fængslet i fire uger for at have stukket to personer i Vorgod-Barde med en kniv, bliver ikke løsladt. Det har landsretten besluttet. I grundlovsforhøret, der foregik for lukkede døre, nægtede de fire mænd og kvinden sig skyldige og kærede fængslingen til landsretten, men landsretten fastholdt Herning-rettens afgørelse.
En 28-årig mand kom ud for et biluheld onsdag på Skjernvej ved Bølling. Den unge mand slap uden skader, og det samme gjorde bilen.
Navnenyt
Intet at berette.