Vestjylland

Torsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på torsdagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Byrådet har taget stilling til havmøller

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) har spurgt Ringkøbing-Skjern Kommune om, hvordan man ser på planerne om at opføre vindmøller ud for den jyske vestkyst. Det drejer sig om en møllepark, der kan blive opført i et område, der ligger mellem 20 og godt 30 kilometer fra kysten. 23 af de 26 byrådsmedlemmer, der deltog i et ekstraordinært byrådsmøde torsdag, anbefaler, at møllerne opføres med det forbehold, at møllerne bør opføres mindst 30 kilometer fra kysten og så langt syd på som muligt. Gitte Kjeldsen (V), Lise Juhl Hansen (V) og Niels Rasmussen (SF) stemte imod forslaget. De stemte i stedet for et forslag, der gik på, at man kun vil bakke op om møllerne, hvis man samtidig flytter de kommende kystnære vindmøller i området Vesterhav Syd ud på samme afstand som den nye møllepark. 

Erhvervsnyt

Likvidationen af HSR Skibselektornik Hvide Sande ApS er afsluttet, og selskabet er nu opløst. 

Kurt Anton Vang har stiftet KV Boligudlejning IVS i Vostrup. Selskabets formål er investering i og udlejning af fast ejendom. 

Nyt fra politiet

En 28-årig bilist fra Kølkær mistede onsdag livet i en bilulykke på Kongevej øst for Videbæk. Den unge mand kørte galt på et tidspunkt natten mellem tirsdag og onsdag, og han blev fundet livløs onsdag morgen. 

På Tværvej i Tarm blev der natten til onsdag stjålet en værktøjskasse fra en bil. Tyven fik adgang til værktøjskassen ved at knuse en rude i bilen. 

I løbet af den seneste måned er der forsvundet cirka 100 høballer fra et lager på Magårdsvej ved Sdr. Bork. 

Et redskabsskur og et værksted ved Lønborg Kirke er blevet tømt for haveredskaber af ukendte gerningsmænd. Indbruddet fandt sted natten til onsdag. Tyvene har blandt andet stjålet en havetraktor og en plæneklipper. 

Navnenyt

Bent Larsen, Lem, er død. 

Peter Bram, Ringkøbing, er død. 

Ruth Nyvang Kristensen, Skjern, er død. 

LÆS OGSÅ: Derfor serverer landmand på Holmsland øl for sine søer

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify