Vestjylland

Torsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

De skal bare have fred og ro, de små unger

Naturstyrelsen får mange, rigtig mange henvendelser fra folk, der synes, det er synd, at sælunger ligger alene på stranden. Men det er naturens orden, forsikrer styrelsen. Den opfordrer folk til at gå langt udenom ungerne, så sæl-mor kan komme op og give dem mælk.

LÆS MERE: De hviler sig bare og slapper af på stranden

Gravearbejde på stand by

Brolæggerne fortsætter arbejdet med Nygade Nord, der får bredere fortove med flotte mønstre. Til gengæld står gravearbejdet længere neden ad gaden stille i to-tre uger.

LÆS MERE: Lille åbning i Nygade på mandag

Erhvervsnyt

Intet at berette

Nyt fra politiet

Tyve efterlod værktøjet

Cigaretter og tobak for 30.000 kroner blev stjålet under et indbrud i Dagli' Brugsen. Uddeleren er rasende over, at folk ikke kan lade andres ting være i fred. Han tager nu nye forholdsregler i brug.

LÆS MERE: Tyve brød igennem taget og stjal tobak

LÆS MERE: Brugsen får bedre alarmsystem og overvågning

En gæst i Jylland Park Zoo i Haunstrup mistede under besøget sin pung med 500 kroner i kontanter samt et sæsonkort til Jylland Park Zoo og et pas til Legoland. Pungen, der var i gæstens lomme, blev stjålet tirsdag klokken 12.30-13.00.

De tre kvinder smed tasken med de stjålne sandaler og løb, da ekspedienten i MG Shoes i Søndervig konfronterede dem med sandal-tyveriet. Ekspedienten var mistænkelig over for kvinderne, da de forlod butikken, fulgte hun efter dem ud - og det viste sig, at hun havde grund til at være mistænkelig. Sandalerne koster 900 kroner. Butikstyveriet blev begået tirsdag klokken 18.00-18.30, og politiet skal nu have kigget nærmere på overvågnings-billederne både i MG Shoes samt i en anden Søndervig-butik, hvor kvinderne også har været. Det er uvist, om de har stjålet noget der. Kvinderne talte dansk med udenlandsk accent.

En tysk bilist kørte onsdag klokken 18.00 op bag i en tysk bil, der ramte den tyske bil foran. De to biler holdt stille i Søndergade i Hvide Sande. Tyskeren, der forårsagede færdselsuheldet, blev sigtet for sprituskørsel.

En 66-årig cyklist blev indlagt til observation for de skader, han pådrog sig, da han onsdag klokken 20.19 blev ramt af en knallert på den dobbeltsporede cykelsti ved Søndervig Landevej. Den 27-årige mand på knallerten var påvirket af spiritus og måtte aflevere en blodprøve. Begge mænd er fra lokal-området.

Navnenyt

Intet at berette

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify