Vestjylland

Torsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Elektrikere på 26 og 32 år har købt sig ind i el-firma

De går godt i spænd og supplerer hinanden godt. Og sammen har har de taget første skridt til at opfylde sin egen og hinandens drøm om at blive selvstændige.

LÆS MERE: Kolleger er på vej mod drømmen og eget firma

De nye ministre

Danmark har nu fået en ny regering efter, at socialdemokraten, Mette Frederiksen, har forhandlet med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i flere uger. Det er en socialdemokratisk mindretals-regering, der består af følgende ministre: Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup, social- og indenrigsminister Astrid Krag, skatteminister Morten Bødskov, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, transportminister Benny Engelbrecht minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, forsvarsminister Trine Bramsen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, erhvervsminister Simon Kollerup, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, boligminister Kaare Dybvad, miljøminister Lea Wermelin og kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen.

Erhvervsnyt

Kurt Adsersen og Jørgen Bollerup Olesen har stiftet firmaet RI 427 Anette Helene ApS i Hvide Sande. Kurt Adsersen er tiltrådt direktionen. Selskabets formål er at drive erhvervsmæssigt fiskeri samt anden dermed beslægtet virksomhed.

René Lomholt er fratrådt bestyrelsen for Vestjysk Biogas ApS i Borris. René Lomholt (formand) og Jesper Handerup Røn er tiltrådt bestyrelsen. 

Jeppe Fjord Ørskov og Ole Fjord Ørskov har stiftet firmaet Ørskov 2 ApS i Borris. Direktionen består af Jeppe Fjord Ørskov og Ole Fjord Ørskov. Selskabets formål er at erhverve og drive landbrugsejendomme.

Jørgen Bollerup Olesen har stiftet firma RI 427 Holding ApS i Hvide Sande. Direktionen består af Jørgen Bollerup Olesen. Selskabets formål er at eje kapitalandele i et eller flere selskaber, hvis formål er at drive erhvervsmæssigt fiskeri eller anden dermed beslægtet virksomhed.

Kurt Adsersen har stiftet firmaet Tremåger ApS i Hvide Sande. Direktionen består af Kurt Adsersen. Selskabets formål er at eje kapitalandele i et eller flere selskaber hvis formål er at drive erhvervsmæssigt fiskeri eller anden dermed beslægtet virksomhed. 

Ferdinand Gustav Albert Sönnichsen og Susanne Sönnichsen har stiftet selskabet Nørre Lyngvig Camping ApS i Nørre Lyngvig, Hvide Sande. Direktionen består af Gustav Albert Sönnichsen og Susanne Sönnichsen. Selskabets formål er at drive campingpladsen Nørre Lyngvig Camping ApS samt dermed beslægtet virksomhed.

Nyt fra politiet

En gps, skærm og monitor til en værdi af cirka 150.000 kroner er stjålet fra en traktor på Vesttarpvej i Velling. Tyveriet blev begået fra torsdag den 20. juni om eftermiddagen til tirsdag eftermiddag.

Spejderne på Kirkebakken i Lem har haft indbrud i deres container. Den er brudt op, og der er stjålet en buskrydder, fem liter benzin samt en liter totakt-olie til en værdi af cirka 3000 kroner. Tyveriet er sket i tidsrummet 19.-26. juni.

En pc i en sort-grå taske er stjålet fra en ulåst bil ved supermarkedet Meny i Søndervig. Tyveriet blev begået lørdag den 22. juni klokken 09.30-09.45.

En 50-årig mand fra Ringkøbing fik onsdag klokken 19.40 stjålet sin pung, som han havde i lommen. Manden stødte på vej ud ind i en anden mand - sammenstødet brugte manden åbenbart til at snuppe den 50-årige ringkøbingensers pung. Den indholdt personlige papirer samt 900 kroner i kontanter.

Havnegrillen havde i går aftes besøg af en beruset, træt og 58-årig mand fra Hampen. Politiet blev tilkaldt, og han blev kørt til forsorgshjemmet, Specialcenter Skovvang, i Holstebro.

Navnenyt

Kaj Børge Lauridsen, Skjern, er død, 76 år.

Gurli Dyrvig, Videbæk, er død, 66 år.

Den 46-årige Kaj Kristensen fra Silkeborg, er ansat som ny leder på det kristne plejehjem, Bakkely, i Videbæk. Han kommer fra et job som personaleleder på det socialpædagogiske bo- og beskæftigelsestilbud, Trabjerggård i Tørring ved Vejle. Han har desuden haft ansvaret for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU, red.), oplyser Trabjerggård på sin hjemmeside. Han er oprindeligt uddannet landmand, men har efteruddannet sig i KRAP, der står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify