Vestjylland

Torsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Torvet i Ringkøbing er internationalt

Dansk, tysk, engelsk, italiensk, svensk, hollandsk - sprog fra mange forskellige lande høres på Torvet i Ringkøbing, som i disse dage i mere en forstand er international.

LÆS MERE: Turister shopper og slapper af

Du kan også deltage

Signe Simonsen cyklede i foråret de 400 kilometer fra Sild til Skagen for at planlægge den event, som hun selv har fået ideen til.

LÆS MERE: Event ved Vestkysten sætter fokus på plastikforurening

Visit Denmark har offentliggjort listen over, hvilke 300 attraktioner der var de mest besøgte steder. Flere attraktioner i Ringkøbing-Skjern Kommune med på listen. Bedst placeret er Lyngvig Fyr på plads nummer 81 med 71.936 besøgende; en tilbagegang på 3,2 procent i forhold til 2017.

De øvrige på listen er (tallet viser frem- eller tilbagegang i forhold til 2017)

Nr. 91 Bork Vikingehavn: 63.274 gæster. (-1,1 %)

Nr. 127 Wow Park 36.448 (+8,5 % – ny på listen i 2018)

Nr. 152 Fiskeriets Hus: 28.624 (+0,5 %)

Nr. 188 Fahl Kro: 19.027 (+9,7 %)

Nr. 204 Bundsbæk Mølle: 16.181 (-4,0 %)

Nr. 213 Ringkøbing Museum: 14.732 (-1,6 %)

Nr. 233 Abelines Gaard: 11.533 (+11,6 %)

Nr. 241 Kaj Munks Præstegård: 10.199 (+3,9%)

Attraktionerne i Region Midtjylland havde i alt 5,5 millioner besøgende.

Sandskulpturfestivalen i Søndervig figurerer ikke med på listen, selv om den tiltrækker op mod 140.000 gæster årligt. Det skyldes, at "arrangementer af tilbagevendende karakter" ikke er en attraktion ifølge attraktionslistens definitionsgrundlag, ligesom for eksempel Roskilde Festivalen heller ikke er det, oplyser Mette Dahl-Jensen, chefkonsulent i VisitDenmark.

Kystlivredderne har haft følgende aktioner i Hvide Sande: 0 livreddende aktioner, 9 førstehjælpsaktioner, 13 forebyggende aktioner og 145 oplysende indsatser. Og i Søndervig: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 89 oplysende indsatser.

Erhvervsnyt

Skifteretten i Herning har afsluttet tvangsopløsningen af Bocean IVS i Ringkøbing. Selskabet er opløst. 

Skifteretten i Herning har opløst virksomheden Mani Invest ApS i Tarm ved erklæring. Thomas Vilsmark Olesen (adm. dir.) er fratrådt direktionen.

Skifteretten i Herning har taget selskabet Under Broen 2017 Holding ApS i Hvide Sande under tvangsopløsning.

Nyt fra politiet

Bilist vendte tilbage til uheldsstedet

En bilist fik tre sigtelser, efter at hun havde påkørt en bilist, der skulle svinge til venstre.

LÆS MERE: Bilist stak af efter påkørsel

Politiet har frigivet navnet på den mand, som onsdag morgen mistede livet i en soloulykke på Ringkøbingvej i Dejbjerg, nord for Skjern. Det er den 28-årige Lars Jannick Jørgensen fra Jelling.

Der blev stjålet smykker og sølvtøj under et indbrud på Agervej i Borris. Tyven er antagelig kommet ind via en terrassedør. Indbruddet blev begået fra mandag den 5. til onsdag den 7. juli.

Også andre beboere på Agervej i Borris har haft indbrud i tidsrummet 16.-17. juli. Tyven har brudt et vindue op og stjålet smykker samt en macbook.

En person tog sig af en hund, der onsdag klokken 21.45 løb på stranden Tingodde i Aargab, og kontaktede dyreinternatet. Inden hunden nåede så langt, ringede den odensianske ejer og fik sin hund tilbage – sammen med en regning fra dyreinternatet på kørsel.

Nyt om navne

John Rauhe, Hvide Sande, er død, 74 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify