Vestjylland

Tirsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på tirsdagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Erhvervsnyt

Uni-El A/S har skiftet adresse fra Rimmerhus til Herning.

Carsten Thygesen er ny direktør for Innoventura A/S i Skjern. Han afløser Jens K. Pedersen, som samtidig er trådt ud af bestyrelsen. Ebbe Andreas Jepsen er ligeledes trådt ud af bestyrelsen.

Jens Jensen, Henning Thybo, Karl Vestergaard Snogdal er nye medlemmer af bestyrelsen i VPA Invest A/S i Hee. De afløser Kaj Møller Andreasen, Hans Byskov og Henrik Lund Nørgaard.

Kramme Byg ApS i Spjald har skiftet navn til Danske Bygningsrådgivere ApS og har samtidig flyttet sin adresse til Herning. Kjeld Enslev Eriksen er ny direktør. Han afløser Søren Kramme. Desuden er Benny Christensen, Søren Kramme og Poul Lykkegaard Pedersen optaget som nye medlemmer af bestyrelsen med sidstnævnte som formand.

Nyt fra politiet

Der er blevet stjålet en bil på Birkvej i Skjern. Det er sket fra søndag morgen til mandag morgen. Der er tale om en hvid 10 personers bil af mærket VW.

Politiet standsede tre bilister for at køre for stærkt på knallert ved Ringkøbing Skole mandag morgen. Den ene fik frataget sin knallert, da det ikke var første gang.

En person stjal søndag eftermiddag 30 skrabejulekalendere hos Spar på Stormgade i Hvide Sande. Personen kom dog tilbage efterfølgende og afleverede dem i butikken - efter at have skrabet fire af dem.  

Der er begået hærværk mod en Post Nord-postkasse på Sønder Ringvej i Ringkøbing. Det er sket fra torsdag klokken 11 til fredag klokken 11.

Søndag aften blev en postkasse sprunget i luften på Gyvelvænget i Videbæk.

Nogle hætteklædte personer blev lørdag klokken 00.00 set lave graffiti på en strømkasse og på nogle skilte på Øster Allé i Skjern.

Der er stjålet 1.100 liter fyringsolie fra en ejendom på Galgebjergevej i Sdr. Vium. Det er sket fra den 25. november til den 1. december.

Mandag klokken 17.50 standsede politiet en bil i Troldhede. Det viste sig, at føreren ikke havde noget kørekort, og at det ikke var første gang, vedkommende blev taget for at køre uden kørekort. Politiet konfiskerede derfor bilen.

En boligejer på Nr. Viumvej i Egeris fik lørdag aften sprængt sin postkasse i stykker. Mandag havde denne fået købt sig en ny, men kun for også at få denne sprængt i luften mandag aften klokken 20.30.

Navnenyt

Ditte Christiansen, Ringkøbing, er død, 47 år.

Leif Eriksen, Tarm, er død, 80 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2020 Cookiepolitik / Udviklet af Optify