Vestjylland

Tirsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Erhvervsnyt

Poul Hjulmand og Carsten Thygesen er fratrådt bestyrelsen for firmaet Conset A/S i Skjern.

Birgitte Kloster er fratrådt bestyrelsen og direktionen for firmaet Kramp Danmark A/S i Skjern. Hun er afløst af Mario Babic. 

Karin Skat Standager er trådt ud af direktionen for selskabet Skat Standager Holding IVS i Skjern.

Aksel Nørgaard Graversen er trådt ud af bestyrelsen for selskabet Uni-El Holding ApS i Videbæk.

Brian Pedersen, Herning, har stiftet selskabet IPL Production A/S i Lem. Brian Møller Dyrholm Pedersen (formand), Asger Filsø og Steen Brinch Gildenpfennig er trådt ind i bestyrelsen. Steen Brinch Gildenpfennig er tiltrådt direktionen. Selskabets formål er industriel produktion, handel samt anden hermed beslægtet virksomhed.

Brian Pedersen har stiftet selskabet Ferrodan Iron A/S i Skjern. Brian Møller Dyrholm Pedersen (formand), Asger Filsø og Steen Brinch Gildenpfennig er trådt ind i bestyrelsen. Steen Brinch Gildenpfennig er indtrådt i direktionen. Selskabets formål er industriel produktion, handel samt anden hermed beslægtet virksomhed.

Brian Pedersen har stiftet selskabet Dana Tank A/S i Lem. Brian Møller Dyrholm Pedersen (formand), Asger Filsø og Steen Brinch Gildenpfennig er trådt ind i bestyrelsen, og Steen Brinch Fildenpfennig er trådt ind i direktionen. Selskabets formål er industriel produktion, handel samt anden hermed beslægtet virksomhed.

LÆS OGSÅ: Kundekommunikation er apotekets vigtigste vare

Nyt fra politiet

Der er stjålet en Addidas-trøje med en pung, der indeholdt lidt kontanter samt personlige papirer fra spejderhytten på Mosegårdsvej i Sønder Vium. Tyveriet er sket fra lørdag den 26. oktober klokken 15 til søndag klokken 01.00.

En gasflaske er stjålet fra Æblehavens Camping på Herningvej i Ringkøbing. Tyveriet fandt sted i tidsrummet 12.-26. oktober.

En 20-årig mandlig bilist fra Ikast blev mandag klokken 14 standset på Arnborgvej og sigtet for at være påvirket af euforiserende stoffet. Det viste sig desuden, at han og hans 21-årige passager, der også er fra Ikast, havde euforiserende stoffer i lommerne.

Navnenyt

Intet at berette.

LÆS OGSÅ: Hunde kan blive forkælet i hele november

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify