Tirsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern
Erhvervsnyt
Steen Brinch Gildenpfennig er fratrådt som administrerende direktør for firmaet Vestas Aircoil A/S i Lem. Han er afløst af Ib Sand Nykjær.
Nyt fra politiet
Personalet i Ørfjell Ure, Guld & Sølv på Algade i Ringkøbing alarmerede mandag kort før klokken 10 politiet. Årsagen var, at de blev mistænksomme, da tre personer, to mænd og en kvinde, kom ind i butikken. De tre personer forlod butikken uden at have foretaget sig noget – og kørte fra stedet. Et opmærksomt vidne havde imidlertid noteret bilnummeret, og de tre personer blev knap en time senere anholdt i Videbæk og sigtet for søg på butikstyveri.
En beboer på Østre Allé i Skjern kendte ikke den person, der forsøgte at komme ind i hans lejlighed. Han lukkede derfor ikke op, men ringede til politiet. "Gæsten" viste sig af være en 44-årig mand fra Skjern, der var temmelig beruset og havde taget fejl af opgangene. Han var antagelig også faldet på trappen og brækket sin fod - viste det sig, da politiet sendte bud efter en ambulance, og manden kom på hospitalet.
LÆS OGSÅ: Hollandsk fisker kørte 154 kilometer i timen på landevej
Navnenyt
Jens Alrum Jensen, Ringkøbing, er død, 82 år.
LÆS OGSÅ: Waterz inviterer til strandrensning