Vestjylland

Tirsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Ekstrabevilling på 2,5 mio. kr. til lufthavnen

Stauning Lufthavn får en ekstraordinær anlægsbevilling på 2,5 millioner kroner. Det besluttede et flertal i byrådet på sit møde i dag, tirsdag - efter en længere debat. Løsgængeren Lennart Qvist samt kristendemokraterne Kristian Andersen og Jens Erik Damgaard ønskede, at spørgsmålet blev taget med på den kommende budgetkonference - Lennart Qvist frygtede, at en bevilling på 2,5 millioner kroner var "at kaste gode penge efter dårlige". Niels Rasmussen (SF) var positiv over for bevillingen mod at følge lufthavnens økonomiske udvikling tæt og smække pengekassen i, hvis der ikke blev rettet op på økonomien. Helge Albertsen (A) forstod godt deres bekymring, men han henviste til lufthavnens planer om at etablere droneskole og -testcenter med den nyeste teknologi - noget alle brancher er interesserede i og som Vestas, Aarhus Universitet og et tysk universitet allerede havde vist interesse for, understregede han.

LÆS OGSÅ: Torvets veletablerede butik

Erhvervsnyt

Carsten Møller Pedersen er trådt ud af bestyrelsen for Insurance EDP Cooperation A/S i Videbæk. 

Michael Tisgaard Olesen har stiftet firmaet Fieldway ApS i Fjelstervang og er tiltrådt som direktør. Selskabets formål er handel med landbrugsmaskiner og dermed beslægtet virksomhed. 

Angelo Roberto Quabba er fratrådt som formand for firmaet Gurit Kitting Holding ApS i Ringkøbing. Han er blevet afløst af Rudolf Hadron.

Skifteretten i Herning har afsagt konkursdekret over selskabet Bureau Nova Danmark i Ringkøbing.

Skifteretten i Herning har afsagt konkursdekret over firmaet JVMF IVS i Hvide Sande.

Nyt fra politiet

Der er stjålet et sæt nummerplader (CL 47 997) på Smedegade i Ringkøbing. Det er sket fra fredag klokken 20.00 til lørdag klokken 16.00.

Navnenyt

Poul Erik Larsen, Kloster, er død, 70 år.

Eva Grønne, Spjald, er død, 77 år.

Bjarne Flemming Lauridsen, Spjald, er død, 68 år.

LÆS OGSÅ: Overvældende interesse for at høre om fundraising

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify