Vestjylland

Tirsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Han er glad for sin "nye" brugs

Brian Christensen, uddeler i Dagli' Brugsen i Lem, er glad for, at Coop valgte at indføre det nye koncept i brugsen allerede nu. Det har resulteret i, at alle varerne er blevet flyttet og kontoret midt i butikken fjernet.

LÆS MERE: Brugsen i Lem har fået mere luft og bedre overblik

Erhvervsnyt

Gitte Grand Brændgaard og Henrik Brændgaard (formand) er fratrådt bestyrelsen for Wiese A/S i Ringkøbing. Nikolaj Baunbæk Fjordside og Benjamin Fjord Korsgaard er tiltrådt bestyrelsen.

CEO Jesper Klith er fratrådt direktionen for Ejendomsselskabet Bredgade 4, Lem ApS. CFO Kim Toft Høj Pedersen er tiltrådt direktionen.

Flemming Damgaard og Henning Thybo (formand) er fratrådt bestyrelsen for VPA Invest A/S i Hee. Flemming Damgaard (formand) og Henning Thybo er tiltrådt bestyrelsen.

CEO Jesper Klith er fratrådt direktionen for Ejendomsselskabet Smed Hansens Vej 10 ApS i Lem. CFO Kim Toft Høj Pedersen er tiltrådt direktionen.

CEO Jesper Klith er fratrådt direktionen for Ejendomsselskabet Islandsgade 12 ApS i Lem. CFO Kim Toft Høj Pedersen er tiltrådt direktionen.

CEO Jesper Klith (adm. dir.) er fratrådt direktionen for HSH ANLÆG ApS i Lem. CFO Kim Toft Høj Pedersen er tiltrådt direktionen.

Selskabet Louise Siig design studio IVS i Lem er omregistreret fra et iværksætterselskab til et anpartselskab og har samtidig ændret navn til Louise Siig design studio ApS.

Nyt fra politiet

Mand fra Hvide Sande efterlyses

Familien har ikke hørt noget fra den 24-årige Mathias Damgaard Larsen fra Hvide Sande siden mandag aften ved 20.45-tiden. Politiet håber borgerne kan hjælpe.

LÆS MERE: Politiet beder offentligheden om hjælp

LÆS MERE: Politiet efterlyser 24-årig mand fra Hvide Sande

En 24-årige kvinde fra Skjern blev ved retten i dag varetægtsfængslet til den 8. juli. Hun blev mandag klokken 6.32 anholdt for at have stukket en 18-årig mand i brystet. Knivstikkeriet foregik i en lejlighed på Østre Allé i Skjern. Manden blev efterfølgende kørt på hospitalet, han slap med overfladiske skrammer. Kvinden kærede fængslingen til landsretten.

En mørk lilla Suzuki Swift, der holdt på Bredgade ved Vestjysk Bank i Skjern, blev ridset på hele den ene side onsdag den 5. juni i tidsrummet klokken 14-16.

Vedkommende, der gjorde det, gav sig ikke til kende. Hvis noget har set eller hørt noget, vil Midt- og Vestjyllands Politi gerne høre nærmere på telefon 114.

En 19-årig mand fra Ringkøbing, der kørte i en varebil, var uopmærksom, da han kørte på Søndervig Landevej. Det resulterede i, at han kørte op bag i en bil, som blev ført af en 19-årige mand fra Herning. Han holdt tilbage, fordi en bil foran ham skulle svinge til højre. Den 19-årige var på skadestuen til undersøgelse for nakkesmerter. Færdselsuheldet skete fredag klokken 17.04.

Politiet var fredag klokken 21.20 en tur i anlægget i Videbæk på grund af musik, der var til ulempe. Men politiet kunne imidlertid ikke finde nogen eller høre høj musik og forlod anlægget. Politiet blev kontaktet igen og var derude efter midnat, men heller ikke da, var der noget at se eller høre.

Musikken i Møllegade i Skjern var stoppet, da politiet fredag klokken 21.01 ankom til Møllegade.

En sort Peugeot 206, der holdt parkeret i Møllegade i Skjern, var fredag den 7. juni til lørdag den 8. juni udsat for hærværk. Bilen havde fået en lang ridse i passagersiden - fra bagruden til midt på fordøren.

En tysker fik lørdag klokken 13 stjålet sin pung med 200 euro, kørekort, visakort og andre personlige papirer. Tyveriet skete på Hvide Sande Camping, da han skulle på toilettet. Pungen er sort med hvide nitter.

Fjerde gang, så gik den ikke længere for en 32-årig mand fra Lem, han fik beslaglagt sin bil af politiet. Manden blev søndag klokken 12.10 standset af en patrulje. Det viste sig, at nummerpladen bagpå bilen var afmeldt og ikke hørte til bilen. Den 32-årige havde ikke noget kørekort, og da det var fjerde gang, at han blev stoppet for den forseelse, tog politiet hans bil.

Der blev stjålet smykker, sølvtøj og kontanter under et indbrud i en villa i Rækker Mølle. Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue i soveværelset op. Indbruddet fandt sted fra den 8. til den 9. juni.

Det lykkedes ikke tyven at komme ind i en villa på Agersbækvej i Hee. Vedkommende havde forsøgt at fjerne et blindstykke ved hoveddøren, men det blev ved forsøget.

En 27-årig mandlig bilist fra Tarm blev mandag klokken 02.40 stoppet af politiet. Han blev testet positiv for både amfetamin, kokain, benzodiazepiner og cannabis.

Sparebøsser, forlovelsesringe og en herreguldring blev den 8.-9. juni stjålet under et indbrud på Tingbakken i Hanning. Tyven skaffede sig adgang ved at bryde en terrassedør op.

Der blev blandt andet stjålet euro, da der den 8.-10 juni var indbrud i en villa på Engtoften i Skjern. Tyven er kommet ind ved at underbore et vindue. Der er endnu ikke et fuldt overblik over, hvor meget der blev stjålet ved indbruddet.

Navnenyt

Sigvald Jespersen, Tarm, er død.

Jens Christian Mikkelsen, Lem St., er død.

Ellen Hyldal Hansen, Ringkøbing, er død.

Asta Solveig Graversen, Skjern, er død.

LÆS OGSÅ: Skrivebord i Innovest giver kolleger og netværk

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify