Vestjylland

Tirsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Her bliver opdateret på dagens vigtigste historier på to minutter.

Hotel Fjordgården fik tirsdag dispensation til at opføre en tilbygning, som skal indeholde et nyt wellness-center på hotellet. Det var teknik- og miljøudvalget, der skulle give dispensationen, fordi planen var i strid med den nuværende lokalplan for området. 

LÆS OGSÅ: Fjordgården har fået dispensation til wellness-center

Finansminister Kristian Jensen (V) var mandag på besøg i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han blandt andet diskuterede infrastruktur med Venstres lokale folketingskandidat Kenneth Mikkelsen. 

LÆS OGSÅ: Minister med Mikkelsen på besøg i Vestjylland

Erhvervsnyt

Jeppe Mühlhausen er nyt medlem af bestyrelsen i Hotel Fjordgården A/S i Ringkøbing. Han afløser Annette Vangstrup. 

Jørgen Poulsgaard er nyt medlem af bestyrelsen i RAH Fiberbredbånd A/S. Han afløser Poul Hjulmand. 

Nyt fra politiet

Klokken 17.50 mandag kørte en bilist galt på Vindingvej ved Ådum. Bilisten var ved at køre ud i rabatten i højre side, og det fik bilisten til at svinge hårdt til venstre, hvorefter han endte med at køre ind i et træ på venstre side af vejbanen. Der skete ingen personskade ved uheldet. 

Navnenyt

Intet at berette. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify