Tirsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern
En kvart million kroner til lokale projekter
Feriepartner Hvide Sande har en Oplevelsespulje. Det har otte lokale initiativer og projekter nydt godt af, da udlejningsbureauet netop har delt penge ud.
LÆS MERE: Feriepartner Hvide Sande uddeler penge
Erhvervsnyt
John Martin Hansen (formand), Mark Øland Larsen og Jørgen Bjørnkjær Nielsen er fratrådt bestyrelsen for MJKJ Ejendomme ApS i Tarm. Jørgen Bjørnkjær Nielsen er tiltrådt direktionen.
Brian Møller Dyrholm Pedersen og Jakob Rybak-Andersen (formand) er fratrådt bestyrelsen for Linka Holding ApS i Lem. Brian Møller Dyrholm Pedersen (formand) og Jakob Rybak-Andersen er tiltrådt. Brian Møller Dyrholm Pedersen er fratrådt direktionen, og Thomas Gaardbo er tiltrådt.
Brian Møller Dyrholm Pedersen og Jakob Rybak-Andersen (formand) er fratrådt bestyrelsen for Linka Energy A/S i Lem. Brian Møller Dyrholm Pedersen og Jakob Rybak-Andersen er tiltrådt. Brian Møller Dyrholm Pedersen er fratrådt direktionen, og Thomas Gaardbo er tiltrådt.
Nyt fra politiet
Der er sprayet graffiti bestående af sorte tegn på en mur i Bredgade i Skjern. Hærværket er begået i tidsrummet lørdag klokken 13 til mandag klokken 15. Ingen har set, hvem der har gjort det, men Midt- og Vestjyllands Politi hører gerne fra vidner, der ved noget på telefon 114.
10-4 i Ringkøbing har fået en rude knust med en krukke mandag klokken 23.20. Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der måske er tale om et indbrudsforsøg, men ingen har været inde i butikken.
Navnenyt
Karl Henneberg Kristensen, Skjern, er død.
Jørn Christensen, Ulfborg, er død.
John Hager, Ringkøbing, er død.