Vestjylland

Tirsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på tirsdagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern.

Tidligere Venstre-kandidat i Ringkøbing-Skjern har skiftet parti

Hun har meldt sig ud af Venstre og stiller nu i stedet op for Klaus Riskær Pedersens parti til den kommende folketings-valg.

LÆS MERE: Klaus Riskær har fundet kandidat i Vestjylland

Byrådsmedlem Iver Enevoldsen (V) får plads i Videnudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han har før siddet i udvalget, og borgmester Hans Østergaard (V) betegnede ham på byrådsmødet som en "erfaren rotte". Byrådet var også enige om, at byrådsmedlem Lise Juhl Hansen (V), der sidder i udvalget, overtager formandsposten samt at lade Lennart Qvist træde ud af udvalget. 

Bo Grønt i Videbæk har åbnet det, de selv kalder en lavpris-sæsonbutik, oplyser indehaver Kristian Pedersen til Videbæk-Spjald Avis. Butikken har både sommerblomster, potteplanter, udendørsplanter, frø med videre, men udvalget er mindre end tidligere. Butikken fortsætter med at sælge katte- og hundefoder. Louise Heilesen bestyrer butikken, som ventes at holde åben til juni-juli måned. Kristian Pedersen vil lejlighedsvis være i butikken, når tiden i anlægs-afdelingen tillader det.

Kunder i ABC Lavpris i Videbæk har længe ønsket en café i varehuset. De får måske deres ønske opfyldt, for Møltrup Optagelseshjem er i gang med at finde frivillige til en café i de lokaler, som lavprisvarehuset stiller til rådighed. Cafeen skal drives med ansatte på særlige vilkår samt frivillige beboere på Møltrup Optagelseshjem. Målet er, at cafeen åbner i 2020, skriver Videbæk-Spjald Avis.

Erhvervsnyt

Intet nyt at berette

Nyt fra politiet

GPS-udstyr stjålet fra traktor

Antenner og computer til en værdi af cirka 200.000 kroner stjålet fra traktor i Faster.

LÆS MERE: Traktor ribbet for dyrt udstyr

Tyv kørte gratis i taxa

En Dantaxa blev stjålet fra Toften i Ringkøbing.

LÆS MERE: Tyv tog på tur i taxa i Ringkøbing

En 23-årig kvinde fra Sønder Omme fik mandag aften klokken 22.25 konfiskeret sin bil. Kvinden blev stoppet af en patrulje på Kærbyvej i Ringkøbing. Det viste sig, at hun fra frakendt kørekortet, og da det tidligere var sket, at hun kørte i frakendelses-tiden, blev bilen konfiskeret.

En 32-årig mand fra lokalområdet blev tirsdag klokken 02.40 stoppet af en patrulje på Kildevej i Bølling. Det viste sig, at manden var påvirket af hash og var frakendt kørekortet.

Navnenyt

Intet nyt at berette

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify