Vestjylland

Tirsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Seaside Safari tilbyder sejlture

Hvide Sande set fra vandsiden, en sejltur på Ringkøbing Fjord eller en køretur rundt i byen. Det tilbyder det nye firma, Seaside Safari & Shop, som har fået en Hvide Sande-afdeling.

LÆS MERE: Lokal attraktion tiltrækker turister

Sejlture, snak og socialt samvær

Bådeklubben Sommerlyst i Ringkøbing er en med sine 150 år en af områdets ældste foreninger. Den er også en af de billigste bådeklubber, for medlemmerne gør nemlig en stor del af arbejdet selv.

LÆS MERE: Sejlads og søde sommerstunder i Sommerlyst

Erhvervsnyt

Skifteretten i Herning har vedtaget likvidation over virksomheden Insurance Edp Cooperation 2 ApS i Videbæk. Frank Abel, Morten Dissing (formand), Jørgen Ladekjær og Claus Lomholdt Poulsen er fratrådt bestyrelsen. Jørgen Ladeljær er fratrådt direktionen.

RI3 HOLDING ApS i Hvide Sande har oprettet selskabet, Vestkyst Sands ApS i Hvide Sande. Bestyrelsen består af Jens Skadhede Bøndergaard (formand), Jan Møller Abildgaard og Lars Timmer. Lene Sønderby Knudsen er tiltrådt direktionen.

Nyt fra politiet

Gps og skærme til en værdi af 140.000 kronerer stjålet fra to traktorer i et maskinhus på Agersbækvej i Hee. Tyveriet er begået fra søndag den 24. juni klokken 11 til næste dag klokken 07.00.

En gps-skærm er stjålet fra en traktor, der stod på en gårdsplads på Birkmosevej i Videbæk. Tyveriet er sket fra fredag den 21. juni klokken 12.45 til mandag den 24. juni klokken 07.00.

En gps-skærm samt to gps er stjålet fra traktorer på Lervangvej i Ølstrup. Tyveriet blev konstateret mandag morgen.

En dement mand forlod mandag klokken 10.05 plejehjemmet i Ølgod. Men da manden var forsynet med en gps, fandt Lokalpolitiet i Ringkøbing hurtig frem til manden syd for Tarm og kørte ham hjem til plejehjemmet, hvor han ankom klokke 10.57.

Dørlåsen til en minilæsser og en minigraver blev brudt op tændingslåsen ødelagt, da en eller flere tyve forsøgte at stjæle maskinerne, der stod på Storegade i Tarm. Tyveriforsøget fandt sted fra lørdag den 22. juni klokken 13 til næste morgen klokken 07.00.

To mænd på henholdsvis 20 og 21 år, der tirsdag klokken 05.44 opholdt sig på Torvet i Ringkøbing, var så berusede og skabte så megen uro, at politiet blev tilkaldt. Betjentene bad de to herrer om at tage hjem - et råd som den 20-årige mand fra Ringkøbing valgte at følge. Men den afviste den 21-årige mand fra Videbæk, så han røg en tur i detentionen.

Navnenyt

Knud Birkegaard, Ringkøbing, er død, 84 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify