Søren Gade er (også) populær i Ringkøbingkredsen
Venstres helt store stemmesluger, Søren Gade, havde mandag ved 17-tiden passeret 183.000 stemmer endnu inden alle landets valgkredse var gjort op ved gårsdagens valg til Europa Parlamentet.
Han blev da også stemmeslugeren i Ringkøbingkredsen. Søren Gade fik nemlig 6.451 stemmer - eller flere end de fire følgende på top-femlisten over personlige stemmetal.
Socialdemokraten Jeppe Kofoed fik 1.511 stemmer, Morten Lykkegaard (V) 1.432 stemmer, mens partifællen fra Stadil, Erik Poulsen, opnåede 1.142 stemmer. SF'eren, Margrethe Auken opnåede 1.058 stemmer i Ringkøbing-kredsen.
Lavere end på landsplan
Der blev afgivet i alt 26.253 stemmer i kredsen. Stemmeprocenten blev 64,93 procent mod 66 procent på landsplan.
Venstre fik i alt 11.720 stemmer eller 44,6 procent.
Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU gik alle tilbage, mens de øvrige partier gik frem i forhold til valget for fem år siden.
Mandat-fordelingen
Fordelingen af de 14 mandater ved valget til Europa Parlamentet samt partiernes andel af stemmerne (tallene i parentes er fra valget i 2014):
Socialdemokratiet: 3 mandater (uændret) 21,5 % (+2,4)
Radikale: 2 mandater (+1), 10,1 % (+3,6)
SF: 2 mandater (+1), 13,2 % (+2,2)
Enhedslisten 1 mandat (+1), 5,5 % (-5,5)
Alternativet: 0 mandater (uændret), 3,4 % (+3,4)
Konservative 1 mandat (uændret), 6,2 % (-2,9)
Liberal Alliance: 0 mandater (uændret), 2,2 % (-0,7)
Dansk Folkeparti: 1 mandat (-3), 10,7 % (-15,9)
Venstre: 4 mandater (+2), 23,5 % (+6,8)
Folkebevægelsen mod EU: 0 mandater (-1), 3,7 % (-4,4)