Vestjylland

Sådan klarede de lokale banker sig på børsen i 2018

Én af de tre lokale banker på børsen leverede et positivt afkast til sine aktionærer i det forgangne år.

Aktionærerne i de danske banker havde generelt set ikke meget at råbe hurra for i 2018. 

For med Danske Bank og Jyske Bank i spidsen faldt kurserne på langt de fleste bankaktier ganske markant i løbet af året. 

Ser man på, hvordan aktiekurserne udviklede sig i løbet af året for de tre lokale banker, var tendensen den samme for både Vestjysk Bank og Skjern Bank, mens Ringkjøbing Landbobank trodsede tendensen. 

Det største kursfald leverede Vestjysk Bank. Her kostede en aktie 2,72 kroner ved udgangen af 2017, og ved udgangen af 2018 kostede samme aktie 1,96 kroner. Det svarer til et fald på 28 procent. 

En aktie i Skjern Bank kostede 73,5 kroner ved udgangen af 2017 og 61 kroner ved udgangen af 2018. Det svarer til et fald på 13 procent. 

Som den eneste af de lokale banker leverede Ringkøbing Landbobank et positivt afkast til sine aktionærer. 

En aktie i Landbobanken kostede 321,5 kroner ved udgangen af 2017, og ved udgangen af 2018 var kursen steget til 340 kroner. Det svarer til en stigning på 6 procent. 

LÆS OGSÅ: Sådan klarede Vestas sig på børsen i 2018

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify