Sådan har boligpriserne udviklet sig
Der er kommet bedre gang i boligmarkedet de seneste år, men priserne på boliger i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger fortsat under niveauet fra før finanskrisen.
I gennemsnit koster en kvadratmeter bolig i Ringkøbing-Skjern Kommune nu 6.883 kroner, viser nye tal fra Realkreditrådet, som er fra første kvartal 2018.
Da priserne toppede i tredje kvartal 2007, kostede en gennemsnitlig kvadratmeter bolig 7.566 kroner.
Kun i Videbæk er priserne nu højere end før finanskrisen. Her koster boligerne nu 7.791 per kvadratmeter mod 7.101 før krisen.
I Ringkøbing, hvor man har de højeste boligpriser i Ringkøbing-Skjern Kommune, ligger den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 8.952 kroner mod 11.657 før krisen.
I Skjern koster boligerne 6.243 kroner per kvadratmeter mod 7.947 før krisen.
Både i Ringkøbing og Skjern er priserne dog markant højere end for bare nogle få år siden. I de to byer ramte boligpriserne bunden med priser på henholdsvis 6.993 og 5.064 kroner per kvadratmeter i 2014.
På landsplan koster en kvadratmeter bolig i gennemsnit 13.673 kroner, hvilket er godt 100 kroner højere end niveauet før krisen.