Vestjylland

Onsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Café Gaflen åbner i nye lokaler

Carsten Davidsen, indehaver af Café Gaflen i Hvide Sande, kunne onsdag invitere indenfor i nye lokaler på Otto Pedersvej, hvor han har fået opført en spritny café. 

LÆS MERE: Nybygget café inviterer indenfor

Bager fik idé på rundvisning

Bagermester Martin Thygesen har ladet sig inspirere af en rundvisning på Carlsberg Bryggeri.  

LÆS MERE: Hvide Sande-bager har fået en god idé

Fornem pris til Skjern-forretning

Skjern Maskinforretning er blevet hædret for sin evne til at sælge produkter på nettet. 

LÆS MERE: Indehaver blev overrasket over online-pris

Delte meninger om feriehus-projekt

Tirsdag aften var der borgermøde i rådhushallen om det nye feriehus-projekt, Raunonia, på havnen i Ringkøbing. Meningerne om planerne var delte, og byrådsmedlem advarede om, at Ringkøbing ikke må ende som Tarm. 

LÆS MERE: Fantastisk og fy til ferieprojekt i Ringkøbing

Erhvervsnyt

Dorte Svenstrup er ny formand for Heimdal Entofarm ApS i Hoven. Hun afløser Ove Rønne. 

LN Vind ApS i Ringkøbing har tilbagekaldt en anmodning til Skifteretten om at blive opløst. 

Nyt fra politiet

Fire fælge med dæk til en VW personbil er stjålet fra en adresse på Lønborgvej. Det er sket i tidsrummet fredag klokken 17 til søndag klokken 20.

En 76-årig mand fra Troldhedeområdet blev tirsdag klokken 21.05 anholdt, mistænkt for spirituskørsel på Gåsdalsvej i Troldhede. Han måtte aflevere en blodprøve.

Fredag klokken 21.25-21.35 var det Videbæk Skole, der blev udsat for graffiti-hærværk. Ifølge vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi er der lavet graffiti-hærværk flere steder den seneste tid. Politiet skal nu have kigget nærmere på overvågningskameraerne for at se, hvem der står bag.

Et bøtte med kontanter samt armbåndsure er tirsdag klokken 11.00-21.40 stjålet ved et indbrud på Østervænget i Spjald. Tyven er kommet ind ved at knuse en rude i huset.

Et komplet sæt golfudstyr – taske, køller og sko – til en værdi af 15.000 kroner er stjålet fra et kælderrum på Øster Allé i Skjern. Tyven er kommet ind i kælderrummet ved at klippe hængelåsen over. Indbruddet er sket i tidsrummet 23. december til 3. februar.

LÆS OGSÅ: Designer-møbler stjålet fra sommerhus i Søndervig

Navnenyt

Laurids Mogensbjerg Jensen, Ringkøbing, er død. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify