Vestjylland

Onsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Tre kokke giver deres bud på ret med Hvide Sande Rejen

Én af de tre kokke, der skal lave en ret med Hvide Sande Rejen, er den kendte tv-kok Claus Holm.

LÆS MERE: Kokke kreerer retter med Hvide Sande Rejen

Læs med, badere!

Kystlivreddere opfordrer til at følge de fem baderåd. Læs de fem baderåd i artiklen. 

LÆS MERE: Kystlivreddere: Gå aldrig alene i vandet

Erhversnyt 

Christian Bjerre Bojsen (næstformand) og Henrik Jensen Höhrmann (formand) er fratrådt bestyrelsen for WOW-Park ApS i Skjern. Christian Bjerre Bojsen (formand) er tiltrådt bestyrelsen. 

Christian Bjerre Bojsen og Henrik Jensen Höhrmann (formand) er fratrådt bestyrelsen for Wow Park Scandinavia ApS i Skjern. Christian Bjerre Bojsen (formand) er tiltrådt bestyrelsen. 

Nyt fra politiet 

En 22-årig lastbilchauffør fra Vejle fik tirsdag klokken 14.17 syre i ansigtet. Chaufføren holdt på Tværvej i Tarm og var i færd med at skifte batteri på lastbilen, da batteriet pludselig sprang og sendte syre op i ansigtet på manden. Han kom til behandling på Herning Sygehus; ifølge vagthavende ved Lokalpolitiet i Ringkøbing er der ikke sket permanent skade på hans øjne.

Døren og karmen blev vrede fra hinanden, da en person brød ind på Center Bakkehuset på Ternevej 2 i Videbæk. Tyven stjal en pengeboks med et mindre beløb i kontanter samt medicin. Tyveriet skete fra den mandag klokken 15.00 til næste dag klokken 08.20.

En trailer af mærket Humbaur er stjålet fra Tværvej i Tarm i tidsrummet fredag den 5. til tirsdag den 9. juli. Traileren har registreringsnummer AK 7886.

En grå Toyota Yaris blev tirsdag klokken 14.30-16.30 stjålet fra Søndervig Landevej ved Ringkøbing. Bilen har registreringsnummer XT 31407.

Måske var det alkohol, der var skyld i, at en 52-årig mand fra Vinderup mistede herredømmet over bilen og endte i grøften. Manden fik lov at puste i alkotesteren og derefter taget en blodprøve. Uheldet skete onsdag klokken 00.33, da han kørte på Holmsland Klitvej i nordlig retning.

Navnenyt 

Erik Hansen, Hemmet, er død, 57 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify