Vestjylland

Onsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Populær sandskulpturfestival gentages 

Godt 3000 gæster har allerede set værkerne på Søndervig Sandskulpturfestival.

LÆS MERE: Gæster strømmer ind til Sandskulptur-festival

Erhversnyt

Hvide Sande Shipyard Steel & Service er i gang med at opføre en ny, stor værftshal. Grunden er, at skibene bliver stadig større - og at firmaet med den nye hal kan arbejde på skibene uafhængigt af vind og vejr. Dermed bliver arbejdet mere effektivt, så skibene hurtigere kan komme tilbage på søen. Den nye værftshal bliver 46 meter lang, 21 meter bred og 20 meter høj. Desuden etableres en 18 meter bred hangarport i den østlige gavl til ophold for større skibe. Byggeriet er godt i gang, og virksomheden regner med, at hallen står klar til at tage imod kunder i september, oplyser Hvide Sande Shipyard Steel & Service på LinkedIn.

Henrik Brændgaard (formand) og Rasmus Skov er fratrådt bestyrelsen for Lampemesteren A/S i Ringkøbing. Jørgen Bækgaard Andersen, Gitte Grand Brændgaard, Rasmus Markholt og Rasmus Skov (formand) er tiltrådt bestyrelsen. 

Nyt fra Politiet

En 43-årig mand fra Spjald-området blev tirsdag klokken 10.10 standset på Herningvej uden for Ringkøbing på grund af mistanke om spirituskørsel. Han fik taget en blodprøve.

Der er antagelig tale om en påsat brand i den affalds-container, der står på Enghavevej over for Kirkeskolen i Skjern. Der er nemlig fundet tændstikker ved containeren, oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi. Brandfolkene slukkede branden, der opstod onsdag klokken 01.50. Brandfolkene sprøjtede samtidig vand i en Røde Kors-containeren, der også stod på parkeringspladsen, på grund af kraftig varmeudvikling. Også ved Røde Kors-containeren blev der fundet tændstikker. Midt- og Vestjyllands Politi undersøger nu de to brande nærmere, og hvis nogen har set eller hørt noget, hører politiet gerne fra de pågældende på telefon 114.

 Navnenyt 

Intet at berette. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify