Vestjylland

Onsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på onsdagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Skak Fonden søger erhvervsprojekter 

I flere end 60 år har Skak Fonden været en gavmild og rundhåndet kilde til finansiering af nye initiativer i den tidligere Videbæk Kommune. I de seneste år blandt andet med million-donationer til Vestjyllands Kunstpavillon, Arne Haugen Sørensen Museet og Kuben i Herborg.

LÆS MERE: Skak Fonden i gammel Videbæk kommune søger erhvervsprojekter

Erhversnyt

Poul Hjulmand, Erling Jensen, Søren Lambæk og Jesper Ebbesen Fredslund Schmidt (formand) er fratrådt bestyrelsen for Ejendomsselskabet Jernbanegade 2, Lem ApS. Søren Lambæk (formand) og Finn Schlechter Nederby er tiltrådt bestyrelsen.

Nyt fra politiet

Hverken ejeren eller andre så, hvem der stak af med en sort kuffert fra Østre Allé 87 i Skjern. Manden havde stillet kufferten ved bilen, som han var i gang med at pakke. Men han forlod kort bilen, og da han kom tilbage var kuffert med tøj, sko med videre væk. Midt- og Vestjyllands Politi hører gerne, hvis noget har set eller hørt noget om tyveriet på telefon 114.

En 21-årig mand fra Tarm blev tirsdag klokken 16.15 standset på Åboulevarden i Tarm og sigtet for spirituskørsen. Han var desuden frakendt kørekortet.

En 22-årig mand fra Varde blev stoppet, da han kørte på Åboulevarden i Tarm onsdag klokken 01.20. Det viste sig, at manden var påvirket af narkotika.

Navnenyt

Den 55-årige Lone Andersen fra Lyne er valgt som formand for Copa Cogecas arbejdsgruppe for økologi. Copa-Cogeca er EU's største interesseorganisation indenfor landbrug. Lone Andersen er desuden viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Inger Lise Agergaard, Spjald, er død.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify