Onsdagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern
Venner gjorde ham opmærksom på stillingen
Han er ikke helt uvant med området. Han har blandt andet gået på Sædding Efterskole, og hans hustru stammer fra Finderup.
LÆS MERE: Kaj glæder sig til at lede trygt hjem for ældre
Erhvervsnyt
Henrik Knudsen og Henning Thybo er fratrådt bestyrelsen for firmaet VPA INVEST A/S i Ringkøbing. Johannes Simon Joseph Müskens og Henrik Lund Nørgaard er tiltrådt bestyrelsen.
Birthe Rasmussen er fratrådt direktionen for firmaet Dyrlæge Center Vest ApS i Ringkøbing. Annebeth Abrahamsen er tiltrådt direktionen.
Nielsen & Nielsen Holding 2015 ApS har stiftet firmaet OT Logistik ApS i Videbæk. Klaus Nielsen er indtrådt i direktionen. Selskabets formål er drift af vognmandsvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.
Skifteretten i Herning har opløst firmaet Signaturvin ApS i Kloster, Ringkøbing, ved erklæring. Flemming Wennike er fratrådt direktionen.
Skifteretten i Herning har opløst selskabet Valerie Lynn Design IVS i Stauning ved erklæring. Valerie Lynn Holeman er fratrådt direktionen.
Nyt fra politiet
Fire flagstænger, der stod i Bredgade, er blevet knækket. Desuden er en stang stukket igennem et telt ved Citykiosken. Den fik forleden ødelagt et is-reklameskilt til en værdi af cirka 10.000 kroner. Lokalpolitiet i Ringkøbing vil nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem hærværket mod flagstængerne samt is-reklameskiltet. Flagstængerne tilhører Skjern Garden. Hærværket mod flagstængerne blev begået fra lørdag den 29. juni klokken 22 til næste morgen klokken 05.25.
Husmuren, porten, døren til depotet og til redskabsrummet samt vinduer og skraldespande i Troldhede Kultur- og Idrætscenter på Idrætsallé har været udsat for graffiti-hærværk. Der er skrevet "KDS" de pågældende steder, samme tekst som på en forretning i Videbæk, oplyser vagthavende ved Lokalpolitiet i Ringkøbing. Hærværket skete fra onsdag den 26. til torsdag den 27. juni.
Branden var slukket, da Lokalpolitiet i Ringkøbing tirsdag aften klokken 19.48 ankom til Stensbjergvej i Lønborg. Politiet fik anmeldelsen klokken 19.29. Ifølge vagthavende ved Lokalpolitiet i Ringkøbing mindede branden mest om, at der havde været bål i haven.
Navnenyt
Ingrid Marie Præstegaard, Tim, er død, 86 år.