Mandagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern
Erhvervsnyt
Mikkel Staal Mertz er trådt ud af direktionen i Mertz Byggefirma ApS i Faster.
Nyt fra politiet
Fredag den 29. november opstod et færdselsuheld på Storegade i Tarm, hvor en mand fra Ådum fik et ildebefindende og derfor kørte ind i et vejtræ og en lygtestander. Manden kom ikke noget til.
I tidsrummet fredag den 29. november klokken 18 til 20.50 er der begået indbrud i en villa på Langagervej i Skjern. Man er kommet ind via en terrassedør, som var ulåst, og man har stjålet en Nintendo samt nogle spil og hovedtelefoner, smykker og en penalhus indeholdende 10-15 pilot kuglepenne.
Der er begået hærværk mod en bil på Bredgade i Videbæk fredag den 29. november ved 20-tiden. Der er affyret kraftigt fyrværkeri på taget af en bil, hvilket fik bilens ruder til at sprænge i stykker. Et vidne så to unge mennesker løbe fra stedet. De var iført lyse jakker.
Natten til søndag den 1. december kokken 04.35 blev en PostNord-postkasse sprængt i stykker på Bredgade i Videbæk.
Politiet har fået anmeldelse om et tyveri på Østergade i Skjern søndag den 1. december fra klokken 02.00 til 12.00. Der er stjålet en Samsung mobiltelefon og et Garmin ur.
En postkasse er blevet sprængt i stykker på Tværvej i Videbæk søndag aften den 1. december mellem klokken 21 og 22.
Navnenyt
Laura Petra Nielsen, Tarm, er død, 84 år.
Tage Jensen, Hemmet, er død, 71 år.