Vestjylland

Mandagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på mandagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Erhvervsnyt

Der er vedtaget likvidation over selskabet Ønskebørn Ringkøbing ApS.

Nyt fra politiet

Torsdag aften den 31. oktober til fredag morgen den 1. november blev Sahl Cykler i Skjern udsat for et indbrudsforsøg.

Fredag den 1. november klokken 15.45 opstod et færdselsuheld på Tinghøjvej i Fjelstervang. En mand kom kørende i nordlig retning, da han kom over i modsatte kørebane, hvor han ramte en kvinde, der kom kørende på en cykel. Kvinden måtte sendes til Skejby for at blive tilset for sine skader. Både manden og kvinden er fra lokalområdet.

En taske indeholdende en pung er blevet stjålet fra Mikkelsens Galleri i Søndergade i Ringkøbing. Man mistænker en mand i alderen 30-35 år, som er cirka 170 cm, kraftig, brun og med sort, kort hår. Det skete fredag eftermiddag den 1. november.

En dørmand fik et par på hovedet, da han var på arbejde hos Plusbar i Møllegade i Skjern ved 2-tiden natten til lørdag den 2. november. Politiet har sigtet en mand fra Skjern for overfaldet.

Der er begået hærværk mod en knallert i Østergade i Skjern. Det er sket fra torsdag aften den 31. oktober til lørdag middag den 2. november.

Der har været indbrud i et værksted på Klostervej i Kloster. Man er kommet ind ved at knuse et vindue i en dør. Man har stjålet en værkstedslift, en dækmaskine, en bilcomputer, et svejseapparat, en computer og en boremaskine. Indbruddet blev anmeldt søndag aften den 3. november.

Navnenyt

Frederik Christensen, Ringkøbing, er død, 70 år.

LÆS OGSÅ: Skoleelever til hårdslående vikinge-koncert

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify