Vestjylland

Mandagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på mandagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

LÆS OGSÅ: De kommer af kærlighed til træskibe og for fællesskabet

Erhvervsnyt

Skifteretten i Herning har afsagt konkursdekret over firmaet 1234sept ApS i Sønder Vium, Hemmet. Jan Christiansen og Martin Lund Hansen er fratrådt direktionen. 

Brian Leo Øgård Pedersen har stiftet selskabet Købmand Bløp ApS i Stauning, Skjern. Han er også tiltrådt direktionen. Selskabets formål er at drive købmandsvirksomhed samt anden dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

LÆS OGSÅ: Matas har fundet sig til rette på Torvet

Nyt fra politiet

En knallert blev stjålet fra Kirkegade i Lem i tidsrummet onsdag den 18. september klokken 22 til torsdag den 19. klokken 17. Knallerten blev senere fundet ved søen i Lem – men uden nummerplader. Registreringsnummeret er YC 8367.

En 30-årig mand fra Roslev blev fredag den 27. september klokken 20.30 sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld. Manden kom kørende ad Kirkehøjvej i Bork, men overså tilsyneladende den tvær-gående Tarmvej, og han kørte lige ind i vejskiltene på den anden side af Tarmvej.

Vestjysk Bank i Videbæk har været udsat for hærværk. Tidligt lørdag morgen blev der kastet en plantekrukke igennem en rude. Der er indtil videre ingen mistænkte i sagen.

En 78-årig kvinde fra Ringkøbing var lørdag klokken 12.15 impliceret i et færdselsuheld på Fiskerstræde i Ringkøbing. Kvinden bakkede ud af en parkerings-bås og rammer en parkeret bil, der tilhører en 34-årig kvinde fra Esbjerg. Der skete ikke den store skade på bilerne, men den 78-årig fik taget en blodprøve på grund af mistanke om spirituskørsel.

En 18-årig mand fra Ringkøbing blev lørdag klokken 23.58 standset på Reberbanen i Ringkøbing. Han var mistænkt for at være påvirket af hash og måtte aflevere en blodprøve.

To værtshuset i Skjern er sigtet for at have gæster under 18 år. Politiet konstaterede ulovligheden søndag omkring klokken 01.40 og igen klokken 02.40, da de besøgte de to beværtninger.

Søndag klokken 22.15 kørte en mand fra Grønbjerg-området af vejen, da han kørte på Holstebrovej ved Grønbjerg. Politiet mistænkte ham for at være påvirket af spiritus, og han fik taget en blodprøve.

Jeepens motor gik, men der var ingen personer at se, da politiet søndag klokken 00.30 var en tur omkring Ribovej i Ringkøbing. Kort efter kom to mænd på henholdsvis 45 og 84 år imidlertid hen til bilen. Det viste sig, at nummerpladerne på jeepen tilhørte en lastbil, ligesom bilen rummede to stjålne krukker til en værdi af 1160 kroner. Mændene, der er uden fast bopæl, blev sigtet for tyveriet og den ældste også for at køre uden kørekort.

LÆS OGSÅ: Kvinde gav sig ikke til kende efter påkørsel

Navnenyt 

Vera Andreasen, Videbæk, er død, 79 år.

LÆS OGSÅ: Elmo Flaskager kåret til Årets Ildsjæl

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify