Vestjylland

Mandagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på mandagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Erhvervsnyt

Ferdinand Gustav Albert Sönnichsen og Susanne Sönnichsen har stiftet selskabet Soegaard Leisure ApS med adresse i Nr. Lyngvig. Selskabets formål er at drive investeringsvirksomhed.

Vagn Aage Jensen er direktør for det nystiftede selskab DayCare1 ApS i Tarm. Selskabets formål er handel med produkter til institutioner.

LÆS OGSÅ: Ringkøbing får en ny ejendomsmægler

Nyt fra politiet

Fredag den 20. september klokken 15.20 sigtede politiet en mand for at være i besiddelse af hash, skunk og amfetamin på Søndervigvej i Ringkøbing.

Der opstod et færdselsuheld på Arnborgvej ved Skjern fredag den 20. september ved 16-tiden. En 87-årig mand fra Skjern kørte i grøften på sin veteranmotorcykel, da han ville dreje ind ad Flodgaardvej.

En 88-årig mand påkørte fredag den 20. september ved 17.30-tiden et vejskilt på Videbækvej ved Astrup. Han kørte fra stedet uden at orientere myndighederne, men politiet fik efterfølgende kontakt til ham syd for Troldhede.

Politiet fik fredag den 20. september klokken 19.37 en anmeldelse om røgudvikling hos Arla i Videbæk. Det viste sig, at røgen stammede fra en varmekanon.

Natten til lørdag den 21. september stoppede politiet en 52-årig mand på Birkvej i Skjern, som viste sig at være i besiddelse af 2,41 gram hash, hvilket han blev sigtet for.

En 29-årig mand fra Holmsland blev natten til lørdag den 21. september anholdt på Torvegade i Ringkøbing. Han var meget beruset og opførte sig truende over for betjentene. Den unge mand blev derfor kørt til Holstebro, hvor han måtte overnatte i detentionen.

Lørdag den 21. september klokken 17.30 blev en bilist påkørt på Østergade i Skjern, da denne ville dreje ind på Fredensgade. Det var en sort bil, måske en VW, der påkørte bilen, men den forsvandt fra stedet uden at give sig til kende. Den havde dog tabt sin nummerplade, hvorfor den kom tilbage kort efter, men kun for igen at forsvinde uden at give sig til kende.

Der har været indbrud hos Spar på Parallelvej i Hvide Sande. Det skete søndag den 22. september ved 04.30-tiden. Tyvene kom ind gennem taget, hvorefter de stjal tobaksvarer i butikken.

Navnenyt

Jytte Iversen, Hvide Sande, er død, 74 år.

Birthe Hyldgaard Pedersen, Hvide Sande, er død, 64 år.

Kirsten Pedersen, Tarm, er død, 89 år.

LÆS OGSÅ: Tysk tilflytterguide rådgiver landsmænd

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify