Vestjylland

Mandagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Feriehusene i Søndervig slipper snart op 

Skal du have fingrene i et feriehus? Så er det med at smede, mens jernet er varmt. 

LÆS MERE: Mægler om feriehuse: Har aldrig prøvet lignende

Morten Brændgaard deler nu Wiese med to medarbejdere 

Den tidligere eneejer sælger nu ud af virksomheden til to af sine medarbejdere. 

LÆS MERE: Morten Brændgaard har solgt dele af Wiese

Erhversnyt 

Bjarne Hindkjær, formand, er fratrådt bestyrelsen for Small Place Aps i Videbæk. Kasper Mikkelsen er fratrådt direktionen. Bjarne Hindkjær er tiltrådt direktionen. 

Svend Henry Mathiassen er fratrådt bestyrelsen for Rah Net A/S i Ringkøbing. Niels Søndergaard Hansen er tiltrådt bestyrelsen. 

Nyt fra politiet 

En 50-årig mand fra Ringkøbing, der befandt sig uden for Aldi i Ringkøbing, havde fået så meget at drikke, at politiet lørdag klokken 18.40 modtog en anmeldelse. Politiet tog manden med og satte ham i detention nogle timer, til noget af spritten havde fortaget sig.

Der blev stjålet nogle nøgler blandt andet til en bil under et indbrud i graverbygningen ved Tarm Kirke. Indbruddet fandt sted fra fredag eftermiddag til søndag klokken 09.00. Tyven brød ind i graverbygningen og fandt en nøgle til kontoret, hvor vedkommende desuden brød døre op. De stjålne nøgler passede til en parkeret bil, men den lod tyven stå.

Værktøj var smidt i området og en værktøjskasse stod uden for en af de to håndværkerbiler på Nylandsvej i Lem, der fredag klokken 16 til søndag klokken 19.40 var udsat for indbrud. Tyven eller tyvene skaffede sig adgang ved at bore hul i bilerne skydedør. Det vides endnu ikke, om der er stjålet noget fra bilerne, oplyser Bjarne Højgaard, vagthavende ved Lokalpolitiet i Ringkøbing.

Bøde til hunde-ejer

Lokalpolitiet i Ringkøbing har talt med ejeren af de to sorte, mellemstore hunde, som onsdag i sidste uge bed en fem-årig pige i benet samt i barnevognen, som hendes mor gik med. Politikommissær Bjarne Højgaard, Lokalpolitiet i Ringkøbing, oplyser, der der er lagt op til, at hundeejeren får en bøde.

LÆS OM EPISODEN: To løse hunde bed fem-årig pige

Navnenyt

Bestyrelsen for Vestjyllands Højskole har konstitueret viceforstander, Michael Kirkegaard, som forstander det kommende skoleår. Han blev ansat på skolen i 2004.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify