Vestjylland

Mandagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Motor-brødre driver stor virksomhed

De to ens tænkende brødre, Villy og Bjørn, laver ikke kun biler og sælger pølser: De sælger nemlig successælgende robotplæneklippere.

LÆS MERE: Værksted, maskinsalg og tankstation med grillbar og kiosk hos Smedegaard i Tim.

Erhversnyt

Brian Bruun Andersen er tiltrådt bestyrelsen for Estate Boligcenter Vestjylland ApS i Ringkøbing.

Helle Sandager og Henning Christensen købte for halvanden måned siden Enemærkets Hostahave på Schubertsvej i Ringkøbing af Ester og Vilhelm Knudsen. De er begge 49 år. Hun er deltids tandplejer i Skjern Tandlægehus, og han er lærer på Fjordvang Efterskole i Velling, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Hostahaven har årligt omkring 4000 besøgende, haven og plantesalget holder åben fra 15. maj til 15. september.

Nyt fra politiet

En person var fastklemt og måtte klippes fri i forbindelse med et færdselsuheld på Vesterkvartervej i Tarm fredag den 10. maj klokken 07.40. En 20-årig mand fra Harboøre kørte i sydøstlig retning, men efter Lønborgvej kørte han af ukendte årsager over i modsatte side af vejen. Her ramte han først bil, ført af en 18-årig mand fra Lyne, og derefter en bil med en 27-årig mand fra Kvong. Den 20-årige mand fik taget en blodprøve. Vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi ved ikke, om der er sket noget med personen, der var fastklemt.

En 62-årig kvinde mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil og endte på en mark. Uheldet skete fredag den 10. maj klokken 14.58, da hun kom kørende ad Arnborgvej i østlig retning, og ved Borris gik det så galt. Kvinden kom ikke noget til, mens der var mindre skader på køretøjet.

Der er stjålet vindsurfer-udstyr for cirka 30.000 kroner fra centret på Kirkehøjvej i Bork Havn. Tyveriet er sket i perioden 10. november 2018 til 9. maj i år.

En 21-årig mand fra Arnborg blev fredag den 10. maj klokken 16.30 standset på Præstevejen i Faster. Det viste sig, at manden ikke have noget kørekort – det var han frakendt.

Politiet har fået anmeldelse om endnu et tyveri fra en håndværkerbil. Bagdøren er brudt op, og der er blandt andet stjålet boremaskine, vinkelsliber og andet værktøj til en samlet værdi af 35.000 kroner. Tyveriet er sket fra fredag den 3. maj til mandag den 6. maj.

Skoldet samt karburator blev fredag den 10. maj klokken 19.10 stjålet fra en PGO Hot-scooter på Finderupsvej i Skjern. Tre unge mænd er set køre væk fra stedet på hver sin scooter, oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Ringkøbing Bolcher på Torvet i Ringkøbing har været udsat for hærværk. Bolcheforretningen fik lørdag klokken 02.41 knust en rude i butikken.

En 20-årig mand fra Ringkøbing blev sigtet for at lade vandet ved et træ foran Matas i Ringkøbing. Det skete lørdag klokken 04.38.

En 48-årig kvinde fra lokalområdet sigtet for spirituskørsel, da hun lørdag klokken 22.05 kørte på Agersbækvej i Hee.

En 28-årig mand fra Bramming blev testet positiv for både kokain og amfetamin, da hun blev standset søndag klokken 00.20.

Den 30-årige udlænding, som i sidste uge blev anholdt for butikstyveri hos Matas i Skjern, blev ved retten varetægtsfængslet til den 7. juni. Han vil derefter blive udvist af Danmark.

En tysk bilist overså lørdag klokken 13.30 et helleanlæg på Søndergade i Hvide Sande.

Tre boremaskiner, en vinkelsliber og andet værktøj samt en værktøjskasse og en ipad blev stjålet under et indbrud i en håndværkerbil på Bredgade i Videbæk. Værktøjet har indgraveret navnet Total El. Tyveriet skete fredag den 10. maj til søndag den 12. maj.

En tyv har forsøgt at skaffe sig adgang til en ville på Anemonevej i Barde fra fredag den 10. maj til søndag den 12. maj. Der er nemlig mærker efter en skruetrækker i låsen, men det er ikke lykkedes tyven at komme ind.

Det er overladt til teknikere at finde årsagen til den brand, der søndag klokken 16.40 opstod i Daginstitutionen Fresiahaven på Fresiavej i Tim. Indgangspartiet udbrændte ved branden, ligesom tagkonstruktionen også var gennembrændt. Alle børn og personaler er fra mandag morgen flyttet til SFO'en på Tim Skole.

En 34-årig kitesurfer i Søndervig blev søndag klokken 12.47 fløjet til Skejby, hvor han blev erklæret død. En kvinde, som han surfede med, så, at han var faldet af brættet og blev liggende. Da hun nåede hen til manden, konstaterede hun, at han lå livløs i vandet. Hun bjergede ham ind til stranden, hvor hun og andre forgæves forsøgte at genoplive ham, inden han blev fløjet til Skejby. Manden var tysk statsborger og bosiddende i Danmark.

Navnenyt

Børge Poulsen, Tim, er død.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify