Vestjylland

Mandagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på mandagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Han bliver ansat hos kollega

Udlejning af telte med mere er blevet så stor en succes, at han har valgt at lukke sit firma, hellige sig udlejningen fra påske til oktober og arbejde hos en kollega i vintermånederne.

LÆS MERE: Nikolaj Poulsen satser på telte og hoppepuder

Erhvervsnyt

Iurii Grygoryshen har stiftet selskabet Yurii Mink ApS i Lem. Iurii Grygoryshen er indtrådt i direktionen som administrerende direktør. Virksomhedens formål er at drive handel med og produktion af mink.

Brian Østergaard Nissen Holding, Gram, og Jonas Lauridsen Holding IVS, Lyne, har stiftet selskabet Vestjysk Haveservice IVS i Lyne Direktionen består af Jonas Lauridsen og Brian Østergaard Nissen. Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. 

Ådum Kraftvarmeværk A.M.B.A i Tarm har stiftet Ådum Gasmotor ApS i Tarm. Direktionen består af Kurt Lindy Nielsen, administrerende direktør.  Selskabets formål er at drive virksomhed med produktion af el i et regulérbart marked samt dermed beslægtet virksomhed.

Nyt fra politiet

En Fjällräven skoletaske med en Macbook 13 tommer computer, lommeregner og iphone-høretelefoner blev tirsdag klokken 16-18 stjålet under et indbrud på Kongevejen i Ringkøbing. Tyven listede sig ind af en ulåst dør og snuppede tasken med indhold.

To unge Skjern-boere på henholdsvis 14 og 15 år har nu erkendt, at det var dem, som stjal tomme flasker i Skjern Kulturcenter for at sælge dem. Senest snuppede de cirka 400 flasker, men de to indrømmede ifølge vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, at de har stjålet flasker fra kulturcentret tre gange. De to blev genkendt via overvågningskameraer.

En 20-årig mand fra Skjern optrådte klokken 3.40 natten mellem lørdag den 30. og søndag den 31. marts voldelig på Plus Bar i Skjern. Manden sparkede en person over benet og forsøgte at nikke vedkommende en skalle. Den 20-årig er nu sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.

En 26-årig kvinde fra Tarm blev søndag den 31. marts klokken 6.45 bortvist fra Rakkerstuen i Skjern. Det blev kvinden imidlertid så utilfreds med, at hun stak servitricen en lussing. Kvinden fik forbud mod at komme på værtshuset og blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.

En grå el-scooter af mærket Medano er stjålet fra Nørregade i Videbæk. Tyveriet skete i tidsrummet onsdag klokken 13 til torsdag klokken 14. Midt- og Vestjyllands Politi beder folk, der har set tyveriet eller el-scooteren om at henvende sig på telefon 114.

Føreren af Suzuki Wagon stoppede ikke, da vedkommende søndag den 31. marts klokken 14.20 påkørte en bilist på Søndervig Landevej. Uheldet skete, da en 32-årige kvinde fra Kloster skulle svinge til venstre ved Baggesvej. Føreren af Suzuki Wagon lagde – trods fuldt optrukne stiber - op til overhaling. Men føreren opdagede tilsyneladende den venstre-svingende bil og valgte i stedet at køre inden om - og smadrede højre baglygte på den 32-åriges bil. Suzuki Wagon-bilen fortsatte uden at give sig til kende og drejede ind ad Klostervej.

Navnenyt

Intet at berette

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify