Vestjylland

Mandagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på mandagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Skjern Handelsforening fejrer 100 års jubilæum

100 timers 100 kroners tilbud, 100 plakater gange fire forskellige Skjern-motiver og 200 balloner med eller uden gevinst. Handelsforeningen i Skjern fejrer jubilæum fra på onsdag.

LÆS MERE: Salget af 100 års jubilæums-plakater med Skjern-motiver i fuld gang

Erhvervsnyt

Intet at berette.

Nyt fra politiet

Kvinde sprang ud af vinduet, da huset brændte

Stue og køkken stod i flammer søndag aften klokken 23.30. Den kvindelige beboer var gået i seng og sov, men hendes hun fik hende vækket. 

LÆS MERE: Hund vækkede sin ejer i brændende hus i Spjald.

Værktøj af mærket Hitache og seks tyve liters dunke med olie er stjålet fra en maskinhal på Granlyvej i Faster. Indbruddet skete fra torsdag den 7. marts klokken 16 til næste dag klokken 15.

En 21-årig kvinde fra Tarm blev mandag den 11. marts klokken 01.15 anholdt for narko-kørsel på omfartsvejen ved Vardevej i Tarm. Hun fik taget en blodprøve.

Seks Wegner Y-stole, sortmalede med lyst fletsæde, er stjålet fra et sommerhus på Nordsøvej i Søndervig. Indbruddet er sket i tidsrummet 7. februar til 8. marts, og tyven er kommet ind ved at knuse en rude med en sten.

Smykker og kontanter er stjålet fra en villa i Skolegade i Spjald. Tyven kom ind ved at underbore terrassedøren, hvilket gav indbrudstyven mulighed for at lukke døren op med håndtaget. Indbruddet fandt sted fredag den 8. marts klokken 18.00-22.30.

Kontanter og smykker er stjålet fra en villa på Guldregnallé i Videbæk lørdag den 9. marts klokken 17.45 til søndag den 10. marts klokken 8.00. Tyven er brudt ind igennem et vindue, der stod en anelse åben.

Et Sony spejlrefleks-kamera, kontanter, smykker, en ældre bærbar HP-pc samt fire flasker Morgan Rom er stjålet fra en villa i Videbæk i tidsrummet fredag den 8. marts klokken 18 til søndag den 10. marts klokken 13.30. Tyven brød ind ved at underbore terrassedøren og efterfølgende fået fat i dørhåndtaget og åbnet døren.

Smykker, Bose høretelefoner og Stroh Rom er stjålet under et indbrud på Pileallé i Tarm. Indbruddet fandt sted torsdag den 7. marts klokken 18 til lørdag den 9. marts klokken 20. Tyven skaffede sig adgang til huset ved at underbore en dørkarm, og derefter åbne døren med håndtaget.

Navnenyt

Michael Pedersen, Lyne, er ny formand for SF Ringkøbing Fjord. Han afløser Anders Peter Hjorth-Hansen, Ringkøbing, der ikke ønskede genvalg, oplyser partiet på sin facebookside.

Tenna Bjørslev Knak modtog Ådum I&U's lederpris 2019, skriver foreningen på sin hjemmeside.

Mona Gadgaard, Tim, er død.

Lene Kathrine Dahl, Tarm, er død.

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark