Vestjylland

Her var indbrudstyvene på spil i juleugen

Lokalpolitiet har fået anmeldelser om en stribe indbrud mellem jul og nytår.

Mellem jul og nytår har politiet fået anmeldelser om indbrud følgende steder. 

På Vardevej i Tarm har der været indbrud i perioden fra den 21. december til den 28. december. Her er et vindue blevet brudt op, men der ser ikke ud til at være stjålet noget. 

På Odderupvej ved Tarm er en havetraktor blevet stjålet i perioden fra den 23. december til den 27. december. 

På Fabriksvej i Videbæk er der blevet stjålet en minigraver med registreringsnummeret CT6350 i perioden fra den 17. december til den 29. december. 

I Skjern har der været indbrud på Oldagerparken i tidsrummet 29. december til den 30. december. Her er en dør blevet brudt op, og der blandt andet stjålet smykker og to PC'er. 

På Bjerregårdsvej ved Hvide Sande er en dør blevet brudt op i et sommerhus. Her har tyvene stjålet to bærbare PC'er, en tablet samt en MP3-afspiller og nogle kontanter. Indbruddet er sket den 30. december i tidsrummet 11.00 til 12.35. 

På Hasselvej i Spjald har der været to indbrud den 30. december. Det ene sted har tyvene stjålet en iPad, og det andet sted er der blevet stjålet smykker. Begge steder er tyvene kommet ind ved at knuse en rude med en sten. 

På Kirkebakken i Hanning er der blevet stjålet et tv og nogle smykker. Her er indbruddet ligeledes sket ved, at tyvene har knust en rude med en sten. Indbruddet fandt sted mellem klokken 14.30 og 22.30 den 30. december. 

Endelig har politiet fået en anmeldelse om, at der er knust i rude i en håndværkerbil i Vorgod, hvor tyvene har stjålet elværktøj. Dette er sket om aftenen den 29. december. 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify