Vestjylland

Har du som leder overvejet konsekvensen af at gå forrest?

Vi er blevet så fokuseret på at gå forrest, at vi helt har glemt konsekvenserne ved det.

Vi læser og hører ofte, at god ledelse er, når vi går forrest. Det er nærmest blevet en kliche. Men hvad er egentlig konsekvensen?

Lige et par spørgsmål til lederen der altid går forrest:

  • Hvad gør det ved de medarbejdere, som bliver motiveret af at få ansvar?
  • Hvad gør det ved medarbejderens ejerskab i arbejdet/opgaven?
  • Hvad gør det ved medarbejderens engagement i opgaveløsningen?
  • Hvilken effekt har det på lederens tid, at han/hun altid skal tage det første spadestik og være involveret i opgaveløsningen?
  • Hvad sker der, hvis lederen pludselig ikke er der mere - hvem skal så føre an?

Jeg mener ikke, at det nødvendigvis er god ledelse at gå forrest. Derimod mener jeg, at det er god ledelse, hvis lederen er i stand til at hjælpe sine medarbejdere til selv at tage initiativ (til at gå forrest).

Det er to vidt forskellige ting, som kræver forskellige ledelsesmæssige tilgange.

 

Som at tisse i bukserne

Altid at gå forrest har kort sagt samme effekt, som at tisse i bukserne.

For medarbejderen vil måske på den korte bane lave fejl, som han/hun ikke havde lavet, hvis lederen var fuldt involveret.

Men hvis lederen giver plads til fejl og bruger dem konstruktivt, vil det på den lange bane være givet godt ud, og så bliver medarbejderen automatisk klædt på til SELV at lykkedes med opgaverne.

Så kan du, som leder være med til at skabe en kultur, som sætter fokus på at skabe selvstændige medarbejdere, der arbejder med forbedringer i arbejdet. Det betyder dog ikke, at lederen skal lade medarbejderen træffe alle beslutninger selv. Grundlæggende kan man dele ledelse op i to: Strategisk ledelse: Hvor ledelsen har valgt, hvilken retning virksomheden skal udvikle sig fremadrettet.

På dette stadie, er det lederen, der træffer beslutningerne. Og så er der taktisk ledelse: Hvor lederen skal sørge for at involvere medarbejderne i opgaveløsningen – og på dette stadie kan de godt uddelegere ansvaret i en sådan grad, at medarbejderen selv går forrest.

 

Mere taktisk ledelse

Jeg tror, at nogle ledere kunne have godt af at udøve lidt mere taktisk ledelse, da mange medarbejdere har nogle kompetencer, som ikke kommer tilstrækkeligt i spil, og det tror jeg påvirker medarbejderens motivation og produktivitet.

De fleste ledere siger til mig, at de er gode til at involvere deres medarbejdere – det er godt, bliv endelig ved med det! – men gør du det nok? Når jeg så spørger medarbejderne, så er det et klart mønster, som viser, at de ikke bliver involveret tilstrækkeligt. Og det er en skam, for der går noget til spilde.

 

Kigger på lederen

Når lederen insisterer på at føre an, sker der ofte det, at medarbejderne altid kigger på lederen. Den logiske konsekvens heraf vil typisk være, at medarbejderen får mindre ansvar.

Især i den danske kultur medfører dette scenarie ofte, at medarbejderen opnår mindre ejerskab i opgaven. Hvis man piller ved medarbejdernes ejerskab og engagement i opgaven, vil det typisk resultere i, at medarbejdernes produktivitet falder, end hvis de ansatte havde oplevelsen af, at ”dette er mit projekt” og at ” jeg viser selv vejen”.

 

Skal man aldrig gå foran?

Er ledelse så sort/hvid, at lederen ikke må gå forrest? Nej, overhovedet ikke – medarbejdere er forskellige og er ikke motiveret af det samme. Jeg vil blot gerne udfordre den tese, at god ledelse altid handler om at gå forrest. For ofte handler det om, at lederen (typisk indehaveren) har svært ved at give slip, fordi de gerne vil have en finger med i det hele. Og jo, i nogle situationer skal lederen være først i felten, men grundlæggende mener jeg, at det handler om, at vi selvstændiggør vores medarbejdere.

På den måde udvikler medarbejderen sig typisk mere i arbejdet, opnår mere ejerskab i arbejdet og skaber dermed bedre resultater. Ledelse er nogle gange lidt som børneopdragelse: Sæt klare rammer for dine medarbejdere, og gør dem selvstændige. Eller sagt på en anden måde: Hjælp dine medarbejdere til SELV at gå forrest. Så kan lederen nemlig bruge sin tid på at arbejde med medarbejdernes motivation og udvikling i stedet for at bane vejen for noget, de selv kan.

På den måde tror jeg også, at det bliver nemmere at holde på sine dygtige medarbejdere, som gerne vil udfordres. Og vigtigst af alt; man får langt mere ud af de ressourcer man har i virksomheden. Og den vigtigste ressource er altså medarbejderne.

Og til allersidst; jeg ser et klart mønster i, at ledere der altid gerne vil gå forrest, arbejder mange flere timer end de ledere, der træner medarbejderne til at kunne selv. Prøv selv. Vis dine medarbejdere endnu mere tillid – de kan mere, end du går og tror. Der er guld gemt i alle medarbejdere, og det er lederens hovedansvar at grave det frem.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark