Vestjylland

Gerda Lodberg hos dronningen og takke for medaljen

Hun har været ansat i først Holmsland og nu i Ringkøbing-Skjern Kommune i godt 40 år.

Gerda Lodberg i Hvide Sande var mandag i audiens hos Dronning Margrethe for at takke for sin fortjenstmedalje i sølv, som hun fik efter, at hun sidste år kunne fejre 40 års kommunal ansættelse.

Gerda Lodberg benyttede blandt andet lejligheden til at mindes den smukke septemberaften i 2014, da Kongeskibet med regentparret om bord stævnede ud af Hvide Sande Havn til en linje af fakler på begge moler. Hun var imidlertid ikke den eneste, der huskede aftenen. Det gjorde dronningen også, og hun bad Gerda Lodberg "hilse i Hvide Sande."

Gerda Lodberg var blot 17-år, da hun blev ansat i den daværende Holmsland Kommune for siden at følge med til Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor hun i dag er borgerservicekonsulent.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Discover Denmark