Vestjylland

Fredagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på fredagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Erhvervsnyt

Benno John Gosvig har stiftet selskabet Bundgaards Hotel ApS i Borris.

Nyt fra politiet

Politiet standsede torsdag klokken 11.05 en bilist fra lokalområdet på Nørregade i Videbæk, som blev målt til at have en promille på over to. Manden fik derfor inddraget førerretten og konfiskeret sin bil.

Mandag, tirsdag eller onsdag er en bådmotor blevet stjålet fra Sønder Klitvej i Haurvig. Der er tale om en motor af mærket Suzuki med seks heste. Den har en værdi på 8.500 kr.

Klokken 12.55 torsdag opstod et færdselsuheld ved Dejbjerg Plantage. En ladbil med trailer kom kørende i nordlig retning mod Ringkøbing. Den kom over i modsatte bane, hvor den ramte en personbil. Der var fire personer i personbilen, og en af dem kom lettere til skade. Samtidig knækkede traileren af ladbilen, og den ramte over i en tredje bil, hvor ingen dog kom til skade.

Der opstod et færdselsuheld klokken 14.50 torsdag i krydset Kærbyvej og Herningvej ved Ringkøbing. En bilist, som havde ubetinget vigepligt, overså en cyklist, som derfor cyklede ind i siden på bilen. Ingen kom noget til ved uheldet.

En tysk bilist og en dansk bilist kørte sammen i krydset Lynevej og Esbelvej i Sdr. Vium torsdag klokken 14.55. Den tyske bilist havde ubetinget vigepligt og kørte meget langsomt frem, men overså alligevel den danske bilist. Ingen personer kom noget til ved uheldet.

En bilist fra Skagen blev standset af politiet klokken 15.20 torsdag på Herningvej i Ringkøbing. Det viste sig, at bilisten ikke havde noget kørekort, hvilket vedkommende blev sigtet for.  

Fire unge mennesker – tre drenge og en pige – på 16 og 17 år blev natten til fredag klokken 01.15 taget af politiet, sigtet for at have sprunget to postkasser i luften med kanonslag i Tarm. Det drejede sig om postkasser på henholdsvis Kirkevej og Skolegade.

Navnenyt

Carsten Søndergaard, Ringkøbing, er død, 66 år.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify