Fredagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern
Erhvervsnyt
Lars Old Jensen og Viggo Eriksen har stiftet selskabet VTGL Udlejningsejendomme I/S i Videbæk.
Georg Tang Anneberg og Sven Anneberg udgør direktionen i det nystiftede selskab Flux Water Skager ApS, som har adresse i Grønbjerg. Selskabets formål er at drive anlæg for vandrensning.
LÆS OGSÅ: Iværksættere dyster om 25.000 kroner
Nyt fra politiet
Der har været indbrud i Pakhuset i Ringkøbing. Det er sket fra onsdag klokken 16.00 til torsdag klokken 7.00. Man er kommet ind ved at knuse en rude, og der er stjålet nogle designerlamper og en stige.
En ukendt bilist påkørte torsdag en cyklist, som kom kørende på en elcykel ved rundkørslen til Nørremarksvej i Tarm. Cyklisten blev ramt på baghjulet, som blev slået skævt, og cyklisten væltede af cyklen. Cyklisten var en ung mand på 18 år fra Skjern. Bilisten kørte fra stedet uden at give sig til kende.
Der er blevet stjålet en knallert fra Holstebrovej i Tim. Det drejer sig om en sølvfarvet Yamaha med en sort motorblok og en orange kickstarter. Det er sket fra tirsdag klokken 20.30 til torsdag klokken 10.15.
LÆS OGSÅ: Eva Kroning sender bøger til hele verden
Navnenyt
Bodil Marie Birkebæk Mouridsen, Videbæk, er død, 99 år.