Vestjylland

Fredagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern.

"I walk the Line" tatoveret på armen

Dennis Lydom er den eneste i Europa, der lever af at holde koncert-foredrag om Johnny Cash - og så stor fan, at han har tatoveret titel-sangen "I walk the line" på sin højre arm. Hør ham på Hvide Sande Bryghus.

LÆS MERE: Bryghuset har koncert-foredrag om Johnny Cash

Det kan lade sig gøre at vinde VM-guld

Murer Nicolai Asmussen fra Videbæk fik guld ved World Skills 2011 i London. Dermed giver han nok de 14 unge håndværkere, der netop er rejst til World Skills 2019 i den russiske by, Kazan, et par tips. Nicolai Asmussen er nemlig en af håndværker-landsholdets to teamledere. 

LÆS MERE: To lokale firmaer sender håndværkere til World Skills

Videbæk Tennisklub skal følge med

Banen til padel, der er en blanding af tennis og squash, har været længe undervejs i Videbæk Tennisklub. Men nu er første spadestil til banen taget.

LÆS MERE: Videbæk Tennisklub anlægger padel bane

Cirka 75 frivillige i Vestjyllands Kunstpavillon

Det er eftertragtet at være frivillig i Vestjylland Kunstpavillon og Arne Haugen Sørensen Museum, derfor kan det i perioder være nødvendigt ligefrem at oprette en venteliste.

LÆS MERE: Kunstpavillonen i Videbæk køres af frivillige

Kommunen efterlyser kandidater

Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer borgerne til at sende forslag til, hvem der skal have en kontant skulderklap på 5.000 kroner samt et diplom, for den sociale indsats i løbet af året.

LÆS MERE: Du kan indstille kandidater til Frivilligprisen 2019

Erhvervsnyt

Peter Sehested Glargaard er fratrådt direktionen for firmaet Clickstarter ApS i Skjern. Trine Wittrup Ørskov er tiltrådt direktionen. 

Selskabet Pasodan Holding A/S i Videbæk er omdannet til et anpartsselskab og hedder derefter Pasodan Holding ApS.

Skifteretten i Herning har opløst firmaet Easy-Box IVS i Ringkøbing ved erklæring. Marianne Kirkgaard er fratrådt direktionen. 

Frank Hansen, Hoven Holding ApS, Tarm, har stiftet Ejendomsselskabet Horns Bjerge ApS i Hoven, Tarm. Frank Majgaard Hansen er indtrådt i direktionen. Selskabets formål er ejendomsinvestering og dermed beslægtet virksomhed efter ledelsens beslutning. 

Per Koustrup Pedersen, Dennis Koustrup Pedersen Holding ApS, har stiftet selskabet Zpeylodge ApS i Skjern. Dennis Koustrup Pedersen (adm. dir.) og Per Koustrup Pedersen er tiltrådt direktionen. Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil.

Nyt fra politiet

Der er stjålet 120 plastpaller fra en varegård hos Meny i Søndervig. Pallerne har en værdi af 6.000 kroner. Det er sket fra onsdag klokken 23.00 til torsdag klokken 23.00.

Klokken 12.35 torsdag standsede politiet en 36-årig kvinde fra Vostrup på Tarmvej ved Hemmet. Det viste sig, at kvinden kørte uden kørekort, hvilket hun blev sigtet for. Indehaveren af bilen blev desuden sigtet for at have ladet hende føre bilen.

Fra en lagerhal i Spjald er der stjålet en halmopsamler af mærket Ørum, to truck, 800 valpenet og 20 ruser til en samlet værdi af 165.000 kroner. Det er sket fra den 7. juli til den 12. august.

Torsdag aften var en 45-årig mand og en 57-årig kvinde kommet op at slås på Herningvej ved Q8 i Ringkøbing. Det endte med, at politiet måtte skille de to parter ad.

Navnenyt

Bente Juulsgaard Andersen, Rindum, Ringkøbing, er død, 66 år.

 

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify