Vestjylland

Fredagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Landsbyen lokker med sit sammenhold

Huset Kernen er byens samlingssted, som bliver lejet ud til fester og andre formål. Og til efteråret genopliver bestyrelsen det gamle hal-bal i huset, med eller uden spisning.

LÆS MERE: Ølstrup blomstrer omkring Kernen

Erhvervsnyt

Skifteretten i Herning har afsagt konkursdekret over Øl og Vino IVS i Egeris, Videbæk.

Nyt fra politiet

Politiet har nu opklaret de tre ildspåsættelser i en affaldscontainer, Røde Kors-container samt på træscenen i Anlægget i Skjern. En yngre kvinde har været til afhøring hos politiet og erkendt, at det var hende, der satte ild på de tre steder, oplyser vagthavende Bjarne Højgaard, Midt- og Vestjyllands Politi.

En 59-årig tysk bilist påkørte torsdag klokken 11.10 helleanlægget i Hee. Der skete skader på skiltet, men ikke bilen eller manden.

En 51-årig mandlig bilist fra Tistrup blev torsdag klokken 15.50 stoppet på Vejlevej i Tarm og mistænkt for at have taget narkotika. Han fik taget en blodprøve. Desuden viste de sig, at manden ikke havde lov til at køre under nogen omstændigheder, for han havde nemlig intet kørekort. 

Fem personer, fire mænd og en kvinde, blev fredag dømt skyldige i grov vold, da de i slutningen af januar i år overfaldt tre personer med blandt andet knive og hamre i et hus i Vorgod Barde. Den 29-årig mand fik en dom på to års fængsel. De tre andre mænd på henholdsvis 26, 31, og 42 år blev idømt to år og tre måneders fængsel, mens den 35-årig kvinde fik halvandet års fængsel for at have transporteret mændene til huset. I nogle af dommene indgår desuden andre forhold. Tre af dem ankede dommen, mens to andre udbad sig betænkningstid skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Navnenyt

Mogens Gammelgaard, Skjern, er død.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify