Vestjylland

Fredagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Her bliver du opdateret på dagens vigtigste nyheder på to minutter.

Danland vil opføre luksuslejligheder

Keld Hansen er ikke ene om at ville opføre nye ferieboliger i Søndervig. Estate Boligcenter Vestjylland har netop annonceret, at der er nye ferielejligheder på vej hos Danland. Der er tale om ni moderne lejligheder, som skal opføres i løbet af foråret.

Tidligere statsminister i Vestas-bestyrelse

Helle Thorning-Schmidt, der var statsminister fra 2011 til 2015, bliver en del af Vestas' bestyrelse. Det oplyser Vestas i en meddelelse til fondsbørsen. Hun skal formelt vælges af aktionærerne på selskabets generalforsamling den 3. april. 

Rekordmange besøgte biografen

Med over 28.000 solgte billetter blev 2018 et rekordår for Ringkøbing Biograf. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som har talt med Bjarne From, der er daglig leder af biografen. Den mest sete film i biografen var Journal 64, der er en filmatisering af en Jussi Adler Olsen-bog.

Gode tider for fiskeriet

2018 blev et godt år for de vestjyske fiskere, selv om der blev fanget færre rødspætter end tidligere.

LÆS MERE: Rødspætterne svigtede, men omsætningen steg

Præst udgiver bog

Tidligere sognepræst i Hvide Sande, Thomas Kristensen er på vej med en ny bog.

LÆS MERE: Sognepræsten tager på bustur i ny bog

Erhvervsnyt

Ejendomsselskabet Tang ApS i Lyne har tidligere anmodet Skifteretten i Herning om at blive opløst, men denne anmodning er nu trukket tilbage.

Kaj Lauritsen er ny direktør i Borris-virksomheden Huset Appel ApS. Han afløser Bo Andersen.

Morten Larsen er nyt medlem af bestyrelsen i InMobile ApS i Tarm.

Nyt fra politiet

Intet at berette

Navnenyt

Thorkil Thormann stopper som varehuschef i Kvickley i Ringkøbing med udgangen af april for at gå på pension.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify