Vestjylland

Fredagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder fra Ringkøbing-Skjern på to minutter.

Kreativ mand i sit es holder workshop

Otto Pilgaard, der er keramiker, træskulptør og lærer på Den danske Design og Håndværksefterskole i Skjern, arbejder blandt andet med sine velkendte og populære klovne. 

LÆS MERE: Otto Pilgaard arbejder med keramik og træskulptur på tyskerhavnen i Hvide Sande

Erhversnyt

Nickolaj Baunbæk Fjordside har stiftet virksomheden Fjordside Invest ApS. Selskabets formål er at drive virksomhed med at eje aktier i Wiese A/S 39144794, samt at eje aktier/anparter i andre helt eller delvist ejede datterselskaber, samt at eje formueaktiver. 

Morten Faartoft fra Skjern har solgt sit firma Kirkegaard Køleteknik A/S til Vest El i Hvide Sande med virkning fra den 1. juni, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Anders Fogh Jensen har efter knapt et år sagt op som forstander på Vestjyllands Højskole i Velling. Grunden er ifølge skolens formand Elof Westergaard blandt andet, at forstanderen ikke er enig i skolens fremtidige strategi, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Nyt fra politiet

En grøn, fladbundet pram på 17 fod er stjålet fra Kræ Volles Havn på Skavenvej ved Vostrup. Tyveriet skete i tidsrummet 20. april til 8. maj.

En udlænding blev torsdag klokken 17.05 anholdt for butikstyveri hos Matas i Skjern. Personen stjal en Chanel-parfume til en værdi af 1049 kroner. Butikstyven bliver muligvis fremstillet i grundlovsforhør, når der er tale om en udlænding, for gælder der andre regler end for danskere, oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Der skete ingen personskade og kun lidt skade på bilerne ved et færdselsuheld i krydset Ringkøbingvej-Lemvej torsdag klokken 19.35. En 20-årig mand fra lokal-området kørte fra Lemvej ud på Ringkøbingvej, men overholdt ikke sin vigepligt og kørte ind i en bil, ført af en 22-årig mand fra Grindsted, der kørte nordpå ad Ringkøbingvej. Den 20-årig er blevet sigtet for overtrædelse af vigepligten.

Navnenyt

Ejendomsmægler Alfred Berg fylder 60 år den 11. maj. Han er indehaver af Estate Boligcenter Vestjylland, der har afdeling i Ringkøbing og netop bemandet kontoret i Hvide Sande; før var det blot udstilling.

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify