Vestjylland

Fredagens korte nyheder fra Ringkøbing-Skjern

Bliv opdateret på dagens vigtigste nyheder på to minutter.

Mejeriet i Tarm bygger om

Nyt indgangsparti, flere toiletter, flere tilhørerpladser bliver blandt andet resultatet af ombygningen.

LÆS MERE: Mejeriet i Tarm bygger om for to millioner

Erhvervsnyt

Selskabet Snerle IVS i No har anmodet skifteretten om at blive opløst.

Jakob Birk Christensen har stiftet selskabet Jabi Consulting ApS med adresse i Ringkøbing. Selskabets formål er at yde virksomhedsrådgivning.

Kaj Krogsgaard Føhns har afløst Tom Mose Jensen som formand for Spjald Brugsforening. Tom Mose Jensen fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.

Nyt fra politiet

Politiet har fået en anmeldelse om hærværk på Østergade i Skjern. På facaden er der malet et ansigt med en cigaret eller en joint i munden, og med sort har man skrevet teksten ”always watching”. Det er sket fra den 15. juli til den 22. juli.

Politiet har fået fire anmeldelser om tyveri fra varebiler, hvor der er stjålet værktøj og lignende. Det ene tyveri fandt sted på Irisvej i Tarm. Det andet fandt sted på Elmevej i Tarm. De to sidste fandt sted på Skolevej i Ringkøbing. Det er sket fra onsdag aften til torsdag morgen.

Klokken 02.25 natten til fredag fik politiet en anmeldelse om uro på Østergade i Skjern. Da politiet kom frem, var der ikke nogen at se, men en times tid senere fik politiet endnu en anmeldelse. Denne gang om uro i Skolebyen. Her traf politiet fire personer, som blev bortvist fra stedet. Det drejede sig om tre mand og en kvinde i alderen 21 til 29 år. To af dem kom fra Tarm, en fra Lønborg og en fra Fiskbæk.

LÆS OGSÅ: Fisker fundet livløs i Ringkøbing Fjord

LÆS OGSÅ: 79-årig lokal fjordfisker er død

Navnenyt

Intet at berette.

LÆS OGSÅ: Tove Lauritsen er en rigtig blæksprutte

Skal vi også markedsføre din virksomhed? Se priser

VESTNYT.DK © 2019 Cookiepolitik / Udviklet af Optify